find forsikring
jesper_johannesen_maaler_30_30kg

Vind en Explorer-tur til Trondheimsfjorden

Svar rigtig på spørgsmålene herunder og deltag i lodtrækningen om en tur til Trondheimsfjordens dybe vand med Jesper Johannesen og Kipling Travel.

Den meget eksperimenterende danske havfisker, Jesper Johannesen, tilbragte i 2012 seks måneder ved Trondheimsfjorden i Norge. Det halve år brugte Jesper på at udforske Trondheimsfjordens dybe vand, og det kom der en række meget spændende fangster ud af – bl.a. blev der taget plovjernsrokker op til 14 kilo, helleflyndere og ikke mindst en kæmpe lange på hele 30,3 kilo! I Fiske Avisens decemberudgave 2012 bragte vi en stor artikel omkring hele Jespers pionerfiskeri i Trondheimsfjorden. Den kan læses i sin fulde længde på www.fiskeavisen.dk – se under artikler.

Jesper blev bidt af fiskeriet og har i samarbejde med Kipling Travel arrangeret tre ture til fjorden i sommeren 2013, hvor han ud over at fiske efter kæmpelangerne også vil udforske de store dybder i fjorden, som er kendt for at levere både grønlandshajer, brosmer op til 15 kg og ikke mindst de tre eneste sortbugede rokker, der er fanget på fiskestang, med den største på knap 50 kg!

Der er plads til seks mand pr. tur med to både til rådighed med en fiskeguide i hver båd, og Jesper Johannesen vil selv deltage på alle ture.
Læs mere priser og betingelser på Kipling Travels hjemmeside: http://www.kiplingtravel.dk/fiskerejser/trondheimsfjorden.aspx
En af Fiske Avisens læsere får mulighed for at deltage på en af de tre planlagte ture. Turen har en værdi på 6.000 kr. for de seks dages fiskeri og transportomkostninger. Forplejning er for egen regning.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare på følgende to spørgsmål:
– Hvor meget vejede Jesper Johannesens største målerlange?
– Hvilket rejseselskab er arrangør af turen?

Send dit svar senest den 15. januar 2013 pr. mail til info@fiskeavisen.dk – mrk. Trondheim eller skriv det svar på et åbent brevkort og send det til Fiske Avisen, Søndergade 25, 8464 Galten. I tilfælde af aflysning foretages ingen refundering.

Nærmere oplysninger om turene fås ved henvendelse til Jesper Johannesen på jj@kiplingtravel.dk eller tlf. 47 16 12 20.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse