Bedste Waders
Foto: 
Fiske Avisen
Af: dennishansen 06.01.20 10:19:23

Vælg de rigtige waders – Åndbare eller neopren waders

Der findes mange gode waders på markedet til forskellige behov, men hvad skal du gå efter?
Skal du fiske på kysten, lavvandet søer eller åer, floder og lign, så tillader fiskeri med waders en langt række fordele.

Mange steder i det danske land, kan man drive fiskeri fra broer, havne, bredder, moler, platforme og så videre. Disse steder kan sikkert også tilbyde godt fiskeri, men det er ikke alle der har dette lige i nærheden.

Kan man ikke komme til de gode fiskepladser, tørskoet eller er havnemolerne allerede fyldt, så kan fiskeri med waders være en fordel for dig.

Bevæger du dig ud i fiskeriet med waders, vil du klart opleve en fordel i den frihed, som du oplever. Med waders kan du komme ud på de pladser, som du måske ellers ikke kunne nå.

Fang flere fisk med waders

Ved fiskeri med waders vil du potentielt kunne fange flere fisk. Du kan nemlig komme tørskoet ud til hidtil uopnåelige fiskepladser. Når du går langs kysten eller i åen med dine waders har du nemlig muligheden for mere opsøgende fiskeri, end blot til pladsen ved broen eller på molen.

Plads baseret fiskeri, som ved en mole eller en fiskeplatform er det kun området omkring dig, som kan give dig en fisk hvis du er heldig. Her affisker man samme område igen og igen end til en potentiel sulten fisk kommer forbi. Her satser du altså på at fisken kommer til dig. Faktum er og det gælder de fleste former for lystfiskeri, at stillestående fiskeri ikke er den mest effektive
fiskemetode, når det kommer til ørred eller lign.
Aktiv fiskeri betaler sig ofte, hvis man kender de gode pladser.

Ser man eller læser om de hardcore havørredfiskere, så fisker de sjældent på samme spot i længere tid. Nogle bruger højst 15min på samme spot og tager måske max en 10-20 kast inden turen går videre til næste spot.
Nogle ville endda mene at bruger du mere end 1 time på samme spot, så spilder du bare tiden, eller kan være heldig at få bid.
Vil du derimod øge dine chancer for at fange en stor flot havørred, så er opsøgende fiskeri, som tidligere nævnt klart at foretrække. Her kan du affiske store dele af åbne kyststrækninger og rev, hvor chancerne øges for at finde fiskene. Der er her fiskeri med waders giver mening, men hvilke waders skal du vælge?

Neopren waders

Hvad er neopren waders? Ja som navnet antyder er disse waders lavet af neopren, som rummer mange gode egenskaber. Neopren er lavet af syntetisk gummi, som er fyldt med en masse små luftbobler. 
Disse luftbobler skaber en god isoleringsevne. Neopren er ikke et dyrt materiale og ofte kan man købe neopren waders relativt billigt. Neopren waders er som regel meget billigere end åndbare waders.

De små luftbobler i neopren waders skaber en rigtig god isolerings evne og begiver vi os mod foråret og sommer, skal du ikke bevæge dig synderligt meget før sveden kommer frem. 
Taler vi om vinter fiskeri eller generelt fiskeri i de koldere måneder, så er fiskeri med neopren waders vejen frem.

Fordele og ulemper ved fiskeri med neopren waders
Fordele:
1. Gode til fiskeri i de kolde måneder
2. Gode til fiskeri i koldt vand
3. Super isoleringsevne
4. neopren er relativt slidstærk
5. Billige

Ulemper:
1. Kan være rigtig varme at have på de varme måneder.
2. Komforten er noget lavere, hvis man sammenligner med åndbare waders.

Åndbare waders

Åndbare waders er lavet af et tyndere materiale end neopren waders.
Åndbare waders er tæt på samme måde som pvc eller neopren waders.
Materialerne i de åndbare waders sørger for en bedre ventilation, så vanddampen cirkulere og man undgår fugtige svedige waders. Neopren waders er klart bedst til kolde forhold, men du kan sikre dig og dine åndbare waders, ved at have korrekt inderlag af tøj. Fx ski undertøj i bomuld eller merino uld. Er det rigtig koldt, så er neopren waders vejen frem. Det er også derfor rigtig mange seriøse lystfiskere har to par waders.
Ulemper og fordele ved åndbare waders:
Fordele:
1. Åndbarhed, som betyder man sveder betydeligt minder i dem.
2. Du er lavet af lettere materiale og derfor ikke særlig tunge at gå rundt med.
3. Høj Komfort.
4. De er noget nemmere at tage af og på, da de ikke sidder lige så tæt, som eksempelvis neopren waders.
5. En god all arounder.
6. Fylder ikke meget hvis du skal på farten.

Ulemper:
1. Egner sig ikke til fiskeri om vinteren.


 

10 gode ting, at have med når du skal ud i waders

1. Redningsvest – Det kan lyde dumt, at man skal have en redningsvest på når man vadefisker langskysten, og det er nok de færreste der faktisk også har en på. Skulle det ske at du falder i et hul og der er meget strøm, så er det ikke let at komme op igen. De makker kan jo ikke redde dig, hvis du ikke selv kan bunde. Besvimer du så har du heller ikke en chance for at redde dig selv op. Husk derfor altid en redningsvest.

2. Inderste lag – Det er altid en god ide med et varmt lag tøj inderst

3. Ydrelaget – Efter det inderste varme lag, så er et isolerende lag også en god ide. En god fleece trøje eller lignende til skabe luft mellem dig og dine waders.

4. Hovedbeklædning – Rigtig meget varme forsvinder fra dit hovedet og der er derfor altid en god ide, at beskytte sig. En god hue, kasket eller lignende til at tage vinden, kulden eller solen på de varme dage!

5. Vadejakke – En wadejakke er en jakke, som er beregnet til wadefiskeri. Køb dig en wadejakke af god kvalitet.

6. Handsker – Altid medbring handsker. Vand afkøler fingrene meget hurtigere end luft og det kan være rart at kunne trække i nogle handsker og få varmet fingerne.

7. Sokker – Hav altid gode tykke sokker på, som kan skabe noget varme og isolering fra kulden og holder fugten væk.

8. Vadestav – En vadestav er med til at sikre dig hvor du kan træde sikkert. Mange steder kan der være gemt huller eller blød bund. En vadestav kan hjælpe med at afsikre et område.

9. Mobilen i en vandtæt beholder. Skulle uheldet være ude, er det meget træls at ikke kunne ringe hjem.

10. Vadestøvler – ikke alle waders er udstyret med faste støvler og nogler er der kun sokker på. Er det waders med sokker skal du bruge vadestøvler. De kan fås med filtsål, gummi eller spikes. Dette kommer an på hvor du skal fiske. Filt er eksempel god til stenbund og gummi er bedre til mudder bund.

Kommentar