otto_gneist_havorred_10_7kg

Usædvanlig historie bag bornholmsk rekordfisk

Første nytårsdag fangede den tyske fiskeguide Otto Gneist fra Fehmarn Tyskland en havørred på hele 10,7 kg og 97 cm. Der blev udtaget en skælprøve fra fisken, som nu er blev analyseret, skriver din-fangst.dk.


Skælanalysen er blevet foretaget af biolog ved DSF Kaare Manniche Ebert, og resultatet viser en usædvanlig historie for en havørred.

Fisken er næsten 9 år gammel. Den er vandret i havet som 2 års smolt. Efter cirka 1½ i havet har den gydt første gang, og efterfølgende har den gydt de næste 4 år i træk, senest i vinteren 2012/13. Herefter har den opholdt sig i havet, indtil den blev fanget. Ud fra fotos af rognsække vurderes at fisken ikke havde til hensigt at gyde i 2013. Desuden skulle modningsprocesen kunne aflæses i skællet hvis den havde gydet i denne sæson.

Fiskens livshistorie er meget speciel. Først og fremmest fordi den har overlevet 5 gydninger – og så fordi den springer en gydning over i dette efterår/vinter. Kaare kan ikke huske, at han nogensinde før har aflæst skæl fra en havørred med sådan en livshistorie.

Ud fra smoltalder og en vurdering af fiskens udseende (primært fiskens finner) vurderes det, at det er en vildfisk. Det bemærkes, at fisken har gydt efter 1½ år i havet. Det er typisk for ørreder, der kommer fra mindre vandløb, så fisken kan i princippet godt være fra Bornholm – men det kræver en DNA-analyse for at kunne afgøre det.

Det bliver så interessant om DTUaqua får afklaret spørgsmålet om oprindelsen, de har fået en vævsprøve.

Læs mere om den flotte havørred på din-fangst.dk HER!

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse