Diskussionen om det danske mærkingsfiskeri efter blåfinnet tun har skabt debat blandt danske lystfiskere, bl.a. omkring mærkningen, hvilke mærker der bruges, hvor de dukker op, overlevelsesprocenter osv. Vi bringer her DTUs fakta omkring de forskellige mærker, der bruges ved årets mærkning af blåfinnet tun i dansk farvand.
Vi anvender forskellige typer, som er designet til at give viden om tunens adfærd, vækst, fangststed, temperatur-, dybde- og lysforhold som tunen opholder sig under.
Floy tags fra ICCAT (tunkommissionen). Et floy tag er et lille plastic mærke som har et unikt nummer, en adresse og en besked om at finderen får en dusør for at levere det tilbage til ICCAT. På den måde får ICCAT information mærke og fangststed og hvor meget fisken har vokset.
Pop up satellit archival tags (PSAT) mærker. Det er et mærke som gemmer oplysninger om de temperatur-, dybde- og lysforhold som fisken opholder sig under. Mærket er programmeret til at frigøre sig fra fisken og stige op til overfladen, hvor den sender de gemte data op til nogle satellitter hvorfra vi kan hente dem. Ved hjælp af at sammenligne data fra fisken og fra andre kilder, kan vi med en vis nøjagtighed beskrive hvor fisken har været i den tid mærket har siddet på.
Akustiske mærker, som udsender et kodet lydsignal, der bliver opfanget i et globalt system af lyttestationer organiseret under organisationen Ocean Tracking Network (OTN). Det specielle ved de mærker er, at de virker i mindst 10 år. Da tunen kan blive op til 40 år, giver et sådan mærke rigtig gode muligheder for at undersøge om tunen gentager sine vandringsmønstre år efter år.
Accelerometer mærker. De er nyudviklet og bygget til at sidde på tunen i ganske kort tid og måle fiskenes svømmeadfærd meget nøjagtigt. Herved kan vi meget detaljeret beskrive hvad fisken laver ude i havet under selve svømningen og fødesøgning.
Samlet giver de forskellige mærker vigtig viden og forståelse omkring tunens adfærd og det er nødvendigt for at kunne undersøge hvad, hvor og hvorfor tunen opfører sig som den gør. Hele dette setup kræver en stor indsats og derfor kan man ligeså godt få mest muligt ud af det og anvende de bedste mærker og et tilstrækkelig antal tun. Projektet kræver en kæmpeindsats og der deltager flere hundrede frivillige hjælpere. .
Tunen bliver håndteret så skånsomt som muligt og der bliver selvfølgelig gjort meget ud af at gøre mærkningen så kort som overhovedet muligt. Hvis vi er i tvivl om fiskenes tilstand bliver den ikke mærket men genudsat med det samme.
Hvordan klarer tunen sig så?
Ja, det kan vi selvfølgekig ikke sige for hver og en tun. Men vi får en kraftig indikation fra PSAT mærkerne. De mærker vi bruger i år er programmeret således at hvis mærket ligger stille i to dage frigør det sig automatisk, stiger op til overfladen og sender information om at det er der (også selvom programmeringen siger 12 måneder til pop up). Hvis fisken således dør efter mærkningen, får vi hurtigt besked om det. Indtil videre har vi ikke hørt fra nogen af de otte PSAT mærker, vi har påsat i år, hvilket vi tolker som et godt tegn for den måde vi mærker tunen på.
