toke-med-laks_efterskolen_flyvesandet

Tag på efterskole og oplev fordybelse, ro og fuld power

Et år på efterskole vil blive et år fyldt med gode opleveler, nye venskaber og måske en kæreste.


Derudover vil der være spændende undervisning, en masse sjove udfordringer og meget mere. Det vil kort sagt blive en oplevelse for livet.
Efterskolen Flyvesandet er en skole i naturen, hvilket også ses på skolens
profil og aktiviter.

Der er meget outdoor og natur på programmet på efterskolen, hvor linjefagene er jagt, fiskeri, science og madlavning. Det vil blandt andet sige, at man som elev på Efterskolen Flyvesandet kan tage jagttegn og riffeltegn.
Som noget nyt på skolen kan man også tage jagttegn til bue.
Selvom buejagt er en af de ældste jagtformer, der findes, er den populær som aldrig før. Flere og flere slår sig på buejagt. Det er en kendsgerning som Efterskolen Flyveandet kan nikke genkendende til. Der er stor søgning til bueskydning, både som valgfag blandt alle elever, men også blandt eleverne på jagtlinjen, der også gerne vil erhverve buejagttegnet, når det almindelig jagttegn er i hus. Det er nemlig et lovkrav, at man har jagttegn før man kan få buejagttegn.

Jagteleverne på Efterskolen Flyvesandet bliver oplært grundigt og sikkert af uddannede instruktører, og kommer hele vejen rundt inden de teoretiske og praktiske prøver.

”For mange af de unge mennesker er bueskydning en rigtig god måde at træne fokus og koncentration på og så er det også en rigtig god og spændende mulighed for, at komme helt tæt på vildtet,” fortæller Pavia Jakobsen, der er forstander og en af bueskydningsinstruktør på Efterskolen Flyvesandet og tilføjer:

”Vi ser også tit, at skydning og ikke mindst bueskydning kan være til stor gavn for børn med ADHD. Det med at få åndedrattet i ro og kun fokusere på en ting må absolut ikke undervurderes.”
Aktiviteterne på sciencelinjen er en god blanding af Store Nørd, MythBusters og Dumt og Farligt, som rent fagligt lægger sig op ad fysik, kemi og biologi. Der arbejdes med mange spændende projekter og fortiden er holdet ved at bygge robotter.

Madlinjen tager udgangspunkt i og lader sig inspirere af natrurens spisekammer. Der er stort fokus på årstidens råvarer, og maden tilberedes både i madlinjens eget køkken og over bål.

Eleverne på fiskelinjen fisker naturligvis en masse. Derudover lærer de om fiskenes biologi, og fremstiller selv fiskegrej; binder fluer, laver blink og andet.

Nyeste tiltag på Efterskolen Flyvesandet er en hestelinje med heste af racerne Islandsk hest, Norsk fjordhest, Svensk skovheste samt andre koldblodsracer. Koldblodsracerne er meget hårdføre, og skal blandt andet bruges til ture ud i naturen.

På Efterskolernes Dag vil Efterskolen Flyvesandet emme af liv og aktivitet og mMan vil kunne opleve aktiviteter fra de forskellige linjer.
Efterskolernes Dag, der finder sted den 28. september, klokken 13-17, er for alle unge, der overvejer efterskole, samt deres forældre.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse