strandbytraef_2012_stoerstetorsk

Strandby småbådstræf 2013

Vejret har tidligere været den store joker, når der har været afholdt Løkken og Strandby Træf. Derfor har arrangørerne taget en ny tilgang til planlægningen. Erik Kusk Larsen fortæller:


– Vi vil fremover ikke melde konkrete datoer ud, men i stedet fortælle førstkommende dato, hvor træffet vil blive afholdt. Vi vil derfor i ugen op til alle weekender efter denne dato vurdere om vejret tillader at tage på havet (normalt onsdag), og derefter melde ud til jer alle hvis der afholdes et træf.

– Vi er klar over at dette kan gøre det svært for nogle at planlægge deltagelse, men problemet med den nuværende model er, at vi lægger beslag på en lang række weekender uden nødvendigvis at vejret tillader at vi kommer af sted.

– Vi vil informere alle tidligere deltagere på e-mail, men først opdatere hjemmesiden med information, når vi har besluttet at vejret ser ud til at det tillader afholdelse. 

Her er det så at vi får brug for jer. For med den korte frist, har I kun to dage til at tilmelde jer til et træf.

– Vi erkender at dette kan medføre, at nogle ikke vil kunne deltage, men vi har alligevel valgt at afprøve denne model.
 
Vi fraråder glasfiber joller under 15 fod = 4,65 og tilråder, at man bruger både fra 16 fod og op af på havet.

Der er godt fiskeri tæt ved molerne og Hirsholmene efter flade. Fiskeri vil forgå i området omkring Strandby og yderpunkterne er lidt syd for Frederikshavn i syd og Skagen Havn i nord. (Kort over fiskeområde ligger på hjemmesiden)

Dem som tilmelder sig træffet kan få en Mapsource fil  med de positioner vi har. (Sendes også som tekst fil, oplyses ved tilmelding).

Det foreløblige program til Strandby småbådstræf 2013:
 
Første mulige dato: 12. oktober

Inden briefing er der rundstykker til alle deltagere om morgen. Ca. Kl.6,30 i auktionshallen

Briefing kl. 7.00. Herefter hjælper vi hinanden med at sætte bådene, her skal alle hjælpe alle.
Samlet afgang når alle både er sat i.
Senest hjemkomst til havnen & start på indvejning: kl. ca. 13.00. det ligger dog ikke helt fast om det bliver en halv – en hel time senere
Evt.
Aflysning sker b.la. ved vind over 6 ms fra østlige retninger.
Sidste tilmeldings frist er dagen før træffet kl 17.00. Som også er den dag hvor vi afgør om vejrmeldingen er ok kl. ca.19.30.

Men meld dig til hurtigst mulig hvis du ved du kan,
På forhånd tak 

Brug af slæbested: GRATIS. 
INFO Hvis man hellere vil sætte i Rønnehavnen eller anden havn og så sejle til Strandby havn – til briefingen, er det ok
Informationskanal: 72 på vhfén under træffet.
Til dem som vinder præmier, i skal have fisken med til præmie overrækkelsen.
 
Foreløbig præmiefordeling
Vi tager forbehold for ændringer af præmiefordelingen da ikke alle sponsorer er på plads endnu.
 
Ønsker du/dit firma at være sponsor til træffet, så lad os høre fra dig.
 
Præmieoverrækkelse i de forskellige kategorier.
Der er en ny præmiefordeling i år, hvor vi forsøger på at lave det sådan at der er flere, der får præmier

1.    Den der har den største fisk. Alle lovlige fiskebare arter (renset vægt Kg).

2.    Hvis præmierne strækker, så bliver der også en lille præmie til 2 største fisk

3.    Trøstepræmie sker evt. ved lodtrækning hvis der ikke er en klar taber eller lign.

Dog bliver præmie fordelingen først afgjort efter indvejningen.

Læs mere på www.smaabaadsfiskeri.dk b.la tilmelding og hvem sponsere til præmierne er.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse