find forsikring
storrygeren_hornfisk_sejroe

Storrygeren: Hornfisk på Sejerø

De to venner, kokken Jan Gildam og Lystfiskeren Gordon P. Henriksen, skal selvfølgelig også ud og opleve ”hornenes dans”, og Gordon har masser af gode fiskepladser på den lille ø ”Sejerø” ud for Sjællands Odde. Her er uspoleret natur, masser af vildt og forhåbentlig masser af hornfisk, som Jan kan bruge i rygeovnen.

Men hvad der skulle have været en mild forårstur med korte ærmer og solbrændte kinder viser sig at blive til en stormende omgang med en hel del udfordringer. Drengene skal nemlig stå i vaders ved kysten, og det er ikke helt nemt, når vinden er 12-15 sekundmeter og bølgerne slår ind om ørerne på en.

Men der er ingen vej udenom. Jan har store planer med rygeovnen og grillstarter-komfurene, så der skal gerne ligge en bunke friske hornfisk, når dagen er omme. Og gør der ikke det, må Gordon tage den lange, ydmygende vej til fiskehandleren for at købe nogle. Og den nærmeste fiskehandler ligger ovre på Sjælland…

Vennerne har som sædvanlig fundet et sommerhus på øen, hvor de på andendagen fyrer op for kul, røg og masser af lækker mad.

Om de skal spise købte eller friskfangede hornfisk i stormvejret – og hvordan en vegetarburger med bacon smager – kan du se søndag d. 5. august kl. 20.00 på DR2.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse