tangesoe_konkurrence

Stor C&R geddekonkurrence på Tange Sø

Der er fine præmier fra JAFI I Viborg, der er præmiesponsor:

• Gavekort på 6.000 kroner for længste gedde
• Gavekort på 4.000 kroner for næst-længste gedde
• Gavekort på 2.000 kroner for tredie-længste gedde
• 6-8 andre præmier (ca. værdi 400 kroner/præmie) I diverse kategorier
• Gratis blink/spinder til alle fremmødte børn

Regler
Konkurrencen løber fra d. 24/05-2014 kl. 04.00 – 16.00. Alle fangster skal være registreret ved Ans Sejlklub/Ans Søbred senest kl. 16.30. Konkurrencen kører som 100 % Catch & Release – det betyder, at alle fisk skal genudsættes efter opmåling og foto.

Alle deltagere skal have et deltagerbevis som udleveres inden fiskeriets start. Det foregår ved de 2 slæbesteder som er beliggende ved havnen i Tange by og ved Ans sejlklub. Der er skilte sat op til dagen med henvisning til stederne.

Fiskeri kun tilladt med stang (max. 2 stænger pr. deltager). Det er tilladt at fiske fra land og båd.

Der skal medbringes billededokumentation af fisken hvor der er tydeligt cm-mål af fisken. HUSK tommestok! Længden tæller fra hoved til halespidsen. Der skal tilmed være deltagerbevis med på billedet. Hvis dette ikke er opfyldt er fangsten ugyldig. Såfremt to fisk er lige lange, trækkes der lod.

Der vil også være præmie til (HUSK – kun foto med tommestok – fisken udsættes)

– Største fisk fanget af juniorfisker under 18 år
– Største fisk fange af barn under 12 år
– Største aborre
– største helt
– Største sandart

Ved opmålingsstedet på Ans Søbred, kan man købe øl og pølser, ligesom JAFI har stærke tilbud med til dagen. Du finder Ans Søbred ved at køre ind midt i Ans. Ved Shell drejer du mod Bjerringbro. Efter ca. 200 meter kommer du under broen. Lige efter drejer du til venstre ad grusvejen.

Det statslige fisketegn skal forevises inden udlevering af deltagerbevis.
Det er på dagen gratis at deltage, og der skal IKKE købes dagkort til søen.
Alle både er velkomne, også både der ikke er registreret i Gudenåsystemet.

Arrangeret af Gudenaacentralen og Foreningen til Bevarelse af Tange Sø

Præmiesponsor: www.jafi.dk i Viborg – egnens store grejbutik.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse