leo_juul_nielsen_med_3_7kg_71cm

Status fredag – Fjord til Fjord 2011

Ved start kunne Ronnie Knappe fortælle, at der var ca. 300 lystfiskere, der havde meldt sig til at konkurrere om de mange flotte præmier til en samlet værdi af ca. 120.000 kr. med et gavekort til en grønlandsrejse med Get Away Tours på 21.675 kr + gavekort til grej 5000 kr, som toppen af kransekagen.

Til gengæld er prisen på deltagerbeviset også på toppen med 300 kr, men det kan også anvendes hele weekenden fra fredag kl. 12 til søndag kl. 12. og er samtidig en lodseddel til flotte præmier.

Fiske Avisens udsendte følger konkurrencen på alle dagene, og har på forhånd aftalt jævnlig kontakt med en række fiskere på geografisk forskellige lokaliteter. Deres meldinger danner grund for en daglig rapport om fiskeriets forløb.

Optakten
Ugen forinden (8.4 – 10.4) var de to store kystkonkurrencer Vejle Fisker og Seatrout Open blevet afviklet med et vidt forskelligt resultat. Ved Vejle Fisker var mere end 600 fiskere i vandkanten – og de viste sig leveringsdygtige i kun sølle 14 havørreder. Det gav noget snak om årsager, som handlede mest om en vandtemperatur, der ikke var ret høj endnu, og om at forårets algeopblomstring måske havde flyttet rundt på fiskene En deltager havde erfaret, at var mange mindre fisk i vandløbene omkring fjorden.

Stik modsat oplevede man ved Seatrout Open  (Sønderjylland og Fyn med omliggende øer) en rigtig høj fangstfrekvens med ikke mindre end 10 fisk over tre kilo – den største på 3,85kg

Med Fjord til fjord konkurrencen rykker vi så længere nordpå – og her har forårsfiskeriet specielt omkring Århusbugten ikke været noget at råbe hurra for.

Vi fik kontakt til Bjarne Nielsen, som inden konkurrencen med vanlig ihærdighed havde affisket adskillige kystpladser fra nord til syd i konkurrenceområdet

Han kunne fortælle om fisketørke i Århusbugten, hvor det på ca. 20 ture var blevet nogle få undermålere. Også han mente at alger og lave temperaturer måtte være forklaringen. Men fangstfrekvensen var blevet øget voldsomt, da han fik flyttet fiskestangen til Mariager Fjord og Alrø-dæmningen i Horsens Fjord, hvor det på få ture blev til ca. 30 fisk

Flere af Fiske Avisens kontaktpersoner har da også disse lokaliteter med i deres overvejelser, men endnu flere satser på Djurslands åbne havkyster, som måske nok leverer færre fisk, men ofte de største. Det var også her Henrik Mølgaard for andet år træk spolede vinderfisken ind i 2010.

Så går det løs
Den første vi fik kontakt var Claus Mogensen, som havde valgt Gjerrild Klint med udgangspunkt fra Randers Sportsfiskerklub hus, der ligger lige i strandkanten. I alt var der 8-9 fiskere i området, som tre timer henne i konkurrencen måtte nøjes med at glæde sig over næsten for flot vejr, og legende marsvin.

Da mørket var ved at sænke sig var statistikken ikke blevet bedre. Mængden af fiskere i områder var steget betydeligt.
Mark Sievers har stor kærlighed til Mariager Fjord, hvor det her i forårssæsonen var blevet til flere hundrede mest mindre ørreder overvejende fanget ved ”Salten”.

Her var han også at finde i dag, og havde på et par timer fået seks fisk, heraf fem undermålere og en nedgænger på 55 cm, så ikke noget, der kunne blande sig i konkurrencen. Men oplægget lovede så godt, og ideen om at flytte til den åbne havkyst med tobisfiskeri, der havde været under overvejelse,vaklede.

Nogle timer senere var det i alt blevet det til 10 fisk, men ingen kunne kvalificere sig til konkurrencen. En af vennerne Rasmus Mølvadgaard nåede dog lige over målet med en fisk på 41cm. Marc kunne også berette om en mindre fisk på 43 cm fra Jernhatten – taget af et familiemedlem
Lars Hougaard og vennerne havde delt sig med tre mand i Mariager Fjord, som også havde fået del i de små fisk – 4 stk. i alt. Ulrik Jakobsen havde de sendt til Horsens Fjord – foreløbig uden resultat.
Hen under aften flyttede de til Randers Fjord, dog uden at blive belønnet for initiativet.

Bjarne Nielsen og makkeren Lars Mortensen havde valgt Djurslands åbne kyster ved Jernhatten og Katholm De havde oplevet liv omkring sig. Bjarne havde udsat en nedfaldsfisk på 55cm og et par undermålere. Lars havde mistet en stor fisk skønnet 65cm. Desuden havde de set en fluefisker fange en nedfaldsfisk omkring 2kg. Kl. 4 i nat går turen til Mariager Fjord, hvor morgendagens slag skal slås

Grejbiksen
Undertegnede aflagde grejbiksen et besøg omkring kl. 19 for at se om der var kommet liv i området og fisk i fryseboksen. Der første var der endnu ikke meget af. Men boksen indeholdt de første bud til præmierækken – ikke mindst en fisk fra Leo Juhl Nielsen på 71cm og 3,7kg. Vi kontaktede Leo der var vendt tilbage til fangststedet ved Gjerrild Klint, hvor han hen på aftenen ivrigt fiskede videre med det optimistiske mål, at fange en endnu større fisk. Leo fristede med både wobler, som han selv havde lavet, og ophænger. Fisken valgte ophængeren, men den har jeg også selv lavet, lo Leo – med Ove Monrads ”Brenda” som model.

Den anden fisk i fryseren tilhørte Nicklas Vestergaard, som havde hentet den i Randers Fjord ved Udbyhøj, hvor der var mange fisk – 8 stk. var kontaktvillige, men langt overvejende var det mindre fisk. Alle var de faldet for en 15g rød/gul filur.. Efter indvejning var han flyttet til Begtrup Vig, hvor der kl. 20 endnu ikke havde åbenbaret sig fisk.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse