flynder_hans_hagerup_169

Status fra Norway Guide Fishing: Første uge med tilfredse gæster!

Man glemmer aldrig de første kunder og deres oplevelse af et nyt koncept. Vi har arbejdet meget på at få det hele til at klappe og det var en stor tilfredsstillelse, at kunne sende de første glade kunder hjem idag.

Det var 3 tyskere, som  var erfarne men ikke super ihærdige – nogle dage fiskede de bare 5 timer, men de var vældig tilfredse med det hele og nød åbenbart også at slappe af!

I går afsluttede de med en flot flynder på 167 cm, som forgreb sig på en "Giant Jig", som blev fejret højlydt og derefter genudsat. (Indtil videre den største fra Havøysundområdet i år – men det varer nok ikke længe. Jeg tror næste uge bliver god!).

Umiddelbart efter den store flynder fiskede gæsterne nogle fine rødspætter – det ville de også lige prøve inden afslutningen…

Rødspættefiskeriet i kanalen ved havnen er ikke på højde med sidste år. Det havde jeg forventet, og derfor har jeg også valgt at lade være med at reklamere med det utrolige fiskeri vi havde.. Der har været meget uddybningsarbejde i havnen med brug af dynamit – ikke noget at sige til at det er gået ud over rødspætterne. Men vi har allerede i forrige uge fundet flere gode rødspættealternativer i nærområdet, så rødspættefiskeriet er trods alt stadig på listen over super fiskemuligheder ved Havøysund.

Jeg har endnu ikke fået lavet en blog (kommer snart), men vores guide har lagt lidt på egen blog: http://www.teamnjord.blogspot.com/

Da jeg kun har en båd igang indtil videre (den anden er bestilt, men bliver først booket næste sæson) skal man ikke forvente en lind strøm af opdateringer og billeder af storfisk. Men vi vil blogge lidt af og til og i øvrigt sende nogle uge-breve på hjemmesiden. Stilen blliver ærlig og varieret – ligesom vores koncept og vores kunder-  ikke kun "højpotens" indlæg.

Måske kan vi også bringe nogle klip fra undervandkameraet – det er super spændende!

I dag lander 3 danskere i Havøysund og de har glædet sig meget til denne uge! Vi krydser fingre for endnu en god uge….

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse