solunarteorien_maaneopgang

Solunar-teorien – sol, måne og en meget simpel flue

Der er rigtig mange faktorer, som styrer fiskenes aktivitet. Blandt dem er sol, måne og stjerner …

Alle, der færdes regelmæssigt ude i naturen – det være sig til lands eller til vands – vil have bemærket det: På nogle tidspunkter af dagen er dyr og fisk klart mere aktive end på andre. Meget ofte tilsyneladende af uforklarlige årsager.

De fleste af os nøjes normalt med at konstatere, hvad vi ser. Alle taler jo om vejret, men ingen gør noget ved det, siger man meget rammende. Men der er undtagelser. Folk, der ikke lader sig spise af med, at der nok er tale om tilfældigheder. Folk, der i stedet ser en mulighed i måske at kunne forudsige disse tilsyneladende uforudsigelige aktivitetsperioder.

Til dem hører amerikanske John Alden Knight. Han var ikke en hr. Hvem-som-helst i fiskerkredse. Det var nemlig ham, der for alvor gjorde fluen Mickey Finn populær. En all-time classic, hvis tilblivelse formentlig daterer sig tilbage til 1920’erne, hvor den indgik i en serie af seks fluer – alle bucktails med vinger af hjortehår i simple farvekombinationer. Efter alt at dømme gik de første eksemplarer under det ligefremme navn "Red & Yellow Bucktail".

Mickey Finn genfødes
Fluens “genfødsel” fandt sted i 1936, hvor Knight var gæst hos en fornem fiskeklub ved Mad River i det østlige USA. Her gjaldt fiskeriet den lokale kildeørred, som klubbens faste medlemmer havde lidt svært ved at lokke til hug.

For at gøre en lang historie kort, så satte John Alden Knight naturligvis en Red & Yellow Bucktail på forfanget og fangede selvfølgelig en frygtelig masse fisk på den. Helt eksakt 75 flotte kildeørreder, hvilket vakte behørig opsigt i klubben. Så mange fisk troede man slet ikke, der fandtes i floden!

Læs hele Steen Ulnits artikel om solunar-teorien i Fiske Avisens juni-udgave, der kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller i abonnement her på siden.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse