smabaadsfiskeren_tackler

Småbådsfiskeren: Tackler til de flade

Jeg startede min havmedesæson 2014 i påsken, hvor jeg planlagde at skulle fiske to dage i træk for at kunne skyde mig ind på pladserne efter råstofudvindingen, da dette er sket på flere af mine favoritspots. Dermed er de nu væk, så nye græsgange skulle findes. Jeg havde indkøbt 800 børsteorm til formålet, noget mange syntes var lige i overkanten til to dages fiskeri!


Påskelørdag
Jeg mødtes med Mads Hussing på Hornbæk Havn. Vi var begge lidt mærket af de foregående dage og snue, men forventningerne var i top. Både Mads og jeg nød sejlturen ned til pladsen på et spejlblankt Øresund. Undervejs instruerede jeg Mads i, hvordan jeg fisker fladfisk, og hvordan tacklerne skal fiskes. Et sæt som passivt slæb og et sæt, som fiskes aktivt.
Hvad vi ikke vidste, var, at netop denne dag ville blive en af de ture, vi aldrig vil glemme.

Vi riggede to slæbestænger op med DK-tacklet monteret på gennemløbspirk og to lette UL-sæt monteret med Neon Spin´n Glow + gennemløbspirk.
Vi var på pladsen før mine svenske venner, for i dag var også dagen for vores årlige venskabslandskamp mellem de to bådteams.

Mads ramte bunden først og haps! En flot spætte kom op, hvorefter vi røg ind i torskestimer, som også var på pladsen. Dem døjede vi lidt med.
Efter en ½ time kom svenskerne, og landskampen blev skudt i gang. Ligeså gjorde rødspættefiskeriet. Det blev minut for minut bare vildere og vildere. Vi stod, grinende som små drenge igen, i det, der var vore livs rødspættefiskeri.
40 minutter inde i landskampen firede jeg igen min agn til bunden, og i samme sekund mærkede jeg to nøk. Jeg kvitterede med et modhug og satte krogen i noget tungt. Mads kiggede over på min stang, som var flexet til max og sagde: – Nåh, det er da endelig en fornuftig torsk!

Men de pumpende og bølgende bevægelser fortalte noget andet, så jeg svarede, at det uden tvivl var en seriøs spætte og rigtigt nok. Dernede kom en rødspætte, som var langt større en gårsdagens kæmpe.

Da den lå i overfladen, fik jeg den i det store net og vild jubel, pift og råb gjaldede ud over Øresund. Sikken et syn og hvilken fisk!

Læs hele Jesper Larsens artikel i Fiske Avisens maj-udgave, der kan købes hos din grejhandler, bladkioske eller i abonnement her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse