helsinge_renseanllaeg

Slamudslip dræber livet i Ammendrup Å

Den massive forurening vil ifølge medarbejderene fra Gribskov Kommune have stor betydning for livet i åen. Et tykt lag slam på bunden har brugt alt ilt og det vil få påvirkning for både fisk, vandløbsdyr og planter.

– Alle vores observationer er videregivet til Naturstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for udledning fra renseanlæg. Hvis ikke der inden for en overskuelig tid begynder at vise sig liv i åen igen, kan det betyde, at renseanlægget eller Gribvand A/S vil få et påbud om at foretage genudsætning af fisk, siger Vibeke Meno, biolog og teamleder i Gribskov Kommunes afdeling Bolig, Vand og Vej.

Uheldet skyldes ifølge driftsleder Finn Sørensen et kraftigt regnvejr om natten og dagene op til uheldet.

– Det er første gang, at det sker for os. Når det regner så meget, som det gjorde, nedsættes opbevaringstiden af slammet i vores bundfældnings bassiner. Det betød også, at bunden pludselig vendte sig, så alt slammet kom op i overfladen og uhindret kunne løbe ud i Ammendrup Å. I de 20 år, jeg har arbejdet her, har jeg aldrig oplevet noget lignende, siger Finn Sørensen til Frederiksborg Amts Avis.

Ammendrup Å har sit udspring vest for Helsinge og fra renseanlægget løber åen på en cirka otte kilometer strækning mellem Høbjerg og Annisse til den støder ud i Pøle Å ved Alsønderup Enge. Derfra føres vandet ud i Arresø.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse