På trods af at flere fiskebestande i Nordatlanten er i fremgang, er fiskeriet i regionen lang fra bæredygtigt, skriver miljøorganisationen Oceana i dag i en pressemeddelelse.
På trods af at flere fiskebestande i Nordatlanten er i fremgang, er fiskeriet i regionen lang fra bæredygtigt.
I 2014 er kun 46 procent af fiskekvoterne i tråd med den videnskabelige rådgivning. Derudover bliver en del døde fisk kastet tilbage i havet, samt at anvendelsen af miljøskadelige fiskeredskaber er udbredt.
I går nåede EU’s fødevareministre til enighed om fiskekvoterne for 2014 i det nordøstlige Atlanterhav. Og selvom at der kun er lidt over et år tilbage før fristen på den nye aftale om EU’s fælles fiskeripolitik kræver at Europas fisk bør være fanget på en bæredygtig måde, er forskellen mellem videnskabelige anbefalinger og mængden af tilladte fangster stadig stor.
– Ministrene har gjort nogle fremskridt og indførelse af kvoter betyder at flere arter vil blive fisket efter det maksimalt bæredygtige udbytte. Men det er ikke nok – 46 procent af fiskebestandene vil forsat blive fisket godt over den videnskabelige rådgivning, siger Xavier Pastor, europæisk chef for havmiljøorganisationen Oceana.
Værst i Kattegat
Præcis som tidligere er tilstanden særligt dårligt for torsk i Kattegat. Forskere mener, at arten har dårlig reproduktionsevne, og at der er overhængende fare for at den helt forsvinder. Desuden anslår de, at store mængder torsk fanges uden at de bliver registreret. I dag er det ikke tilladt at fiske direkte efter torsk i Kattegat, og den lille torskekvote findes primært for at rumme de bifangster af torsk som fanges ved fiskeri af andre arter. Men når den tilladte kvote for bifangst af torsk bruges op, kastes store mængder af torsk tilbage i havet som udsmid.
– Der er en mangel på helhedssyn, når kvoter fastsættes. Tag eksempelvis tilfældet med jomfruhummer i Kattegat, hvor kvoten anses som værende bæredygtig. Men hummerfiskernes fangst af torsk forventes at være større end den tilladte torskekvote, hvilket vil medføre til at store mængder torsk smides døde tilbage i havet. Dette er blot ét eksempel på, hvor vigtigt det er at tage hensyn til flere arter når kvoterne sættes, siger Hanna Paulomäki, leder for Oceanas Østersøkontor.
Sverige har en bedre løsning end Danmark
I Sverige anvender et flertal af hummerfiskerne trawl med sorteringsriste, et fiskeredskab, der har vist sig at være meget effektivt, idet store torsk undgår at blive bifanget. Store torsk er afgørende for om bestanden vil overleve, fordi de producerer mere afkom end deres mindre slægtninge. Det danske hummerfiskeri bruger desværre ikke lige så effektive fiskeredskaber, tværtimod idet de fanger ofte store torsk som bifangst med deres såkaldte selektive redskaber.
– Dette trawl er ikke den endelige løsning, da det stadig påvirker havbunden, men et skridt i den rigtige retning. For at skabe et virkeligt bæredygtigt fiskeri bør fødevareministrene koncentrere sig om at tilvejebringe et forbud mod udsmid, kombineret med et krav om at anvende funktionelle selektive fangstredskaber. siger Magnus Eckeskog, fiskeripolitisk medarbejder i Oceanas Østersøkontor.
