Svend Erik Vardrup, tidligere chefredaktør på Fisk og Fri, har udfærdiget en række skrivelser sendt direkte til Fødevareminister Dan Jørgensen.
Iindlæggende adresseres direkte til Dan Jørgensen, og indeholder en række interessante iagtagelser. Læs og døm selv. Hvad er din holdning?
Fødevareminister Dan Jørgensen.
Levende agn – YES MINISTER!
Det var med en smule vemod, men også dyb respekt, at jeg hørte, at du som fødevareminister har indført forbud mod brug af levende agn ( levende fisk ) i forbindelse med lystfiskeri. Det er jo vemodigt at måtte holde op med at fiske på en måde, der igennem årene har givet en mange og store oplevelser. Kun få øjeblikke er så spændingsmættede og intense, som når den store rød/hvide prop forsvinder med et ordentligt SVUP…
Men at jeg alligevel respekterer dit forbud, skyldes den kendsgerning, at jeg naturligvis godt kan se fornuft i dit argument med "forsigtighedsprincippet" – for selvfølgelig skal tvivlen komme den levende agnfisk til gode, når videnskaben er i tvivl om, hvorvidt fisk kan føle smerte eller ej!
Men, for der er et stort "MEN" her! For ER der virkelig i dag, videnskabelig uenighed om hvorvidt fisk kan føle smerte eller ej?
Med henvisning til en af de seneste artikler om emnet, vil jeg nemlig mene, at der intet videnskabeligt bevis er for, at fisk kan føle smerte – tværtimod. Den videnskabelige artikel hedder "Can fish really feel pain?" Artiklen blev første gang publiceret online i september 2012 og siden trykt i bogen "Fish and Fisheries". Forfatterne er J. D. Rose, R. Arlinghaus, S. J. Cooke, B. K. Diggles, W. Sawynok, E. D. Stevens og C. D. L. Wynne.
Alle videnskabsmænd med fisk og smerte som speciale. Anerkendte videnskabsmænd fra verdens førende universiteter og læreanstalter.
De eneste der efter ovennævnte eksperter og videnskabsmænds overbevisning stadig tror, at fisk kan føle smerte, er de personer, der VÆLGER at tro, at det hænger sådan sammen. Videnskabeligt belæg for postulatet "fisk kan føle smerte" er der afgjort ikke, i følge ovennævnte herrer. Jeg vil derfor høfligst anmode dine embedsmænd læse den ovennævnte artikel/bog. Jeg tillader mig nemlig at tro, at de har overset begge dele. Og det er vel ikke tilfredsstillende for en minister at lovgive om noget med henvisning til videnskabelige facts, hvis de eneste argumenter der er, udspringer af følelser og overtro.
Jeg imødeser din forhåbentlig snarlige kommentar til ovenstående og vil i samme forbindelse gerne vide, om det nuværende forbud mod brug af levende agnfisk ikke kun gælder lystfiskere, men også fritids-, amatør- og erhvervsfiskeres mangeårige brug af levende tobis og kutling til linefiskeri efter ål samt samme gruppers udbredte anvendelse af levende ålekvabber – under målet såvel som over målet – til linefiskeri efter torsk?
Med venlig hilsen
Svend Erik Vardrup
Chefredaktør og udgiver af
Fisk & Fri i perioden 1983 – 2003.
Fødevareminister Dan Jørgensen
Fiskeprøven.
Med referance til min mail af 1. december med overskriften: Levende agn – YES MINISTER!
Lad os for et øjeblik antage, at jeg har taget helt fejl og at fisk måske KAN føle smerte! Jeg prøver derfor at følge din tankegang og de naturlige konsekvenser der – for mig at se – er i forbindelse med anvendelsen af "forsigtighedprincippet" i relation til dansk lyst- og sportsfiskeri anno 2010.
Men først et par vigtige citater:
I rapporten "TECNICAL GUIDELINES FOR RESPONCIBLE FISHERIES" udgivet af FAO, 2012, står der vedrørende lystfiskeri på side 90: A contentious issue in some countries is the well-being (or walfare) of individual fish and how this welfare might be compromised in the process of recreational fishing….The concept og fish welfare is relevant independant of the question of wheather fish can suffer or feel pain in the process of beeing captured by recreationel fishers because fish will experience a a stress reaction to any form of capture, fight and handling. Therefore, from a pragmatic fish welfare perspective that considers recreationel fishing to be a legitimate human activity, any actions that minimize or even avoid stressful situations for a fish in the process of capture, kill or catch-and-release are preferred".
På side 92 i samme rapport oplistes de forskellige mulige konsekvenser for fisken i forbindelse med catch-and-release fiskeri opdelt i disse faser: Krogning – Fight – Landing – Håndtering – Afkrogning – Fysiske forhold – samt Genudsætning. I hver eneste sammenhæng gælder det, at fisken i værste tilfælde kan dø. En kendsgerning der lægger et stort ansvar på alle lyst- og sportsfiskere, der fisker catch-and-release.
Af ovenstående fremgår det klart, at FAO entydigt opfordrer til og anbefaler at lyst- og sportsfiskere i videst mulige udstrækning tager hensyn til fiskene og deres velfærd, UDEN hensyntagen til om de mener, at fisk kan føle smerte eller ej. Sluttelig anbefaler FAO at alle lystfiskere BØR uddannes og lære hvordan fisk håndteres og aflives, så de lider mindst muligt.
Med udgangspunkt i ovenstående forstår jeg lidt bedre din holdning til forbudet mod brug af levende agnfisk. Men jeg forstår ikke, hvorfor du ikke tager den fulde konsekvens af din anvendelse af forsigtighedsprincippet samt FAO’s anbefalinger, der findes jo et utal af fiskemetoder og måder at fiske på i Danmark idag, der påfører fiskene et voldsomt stress, primært i forbindelse med catch-and-release.
Måske burde du overveje at fastlægge klare og utvetydige retningsliner – via lovgivning – og måske indføre en prøve for lystfiskere (nye lystfiskere) a la "Jagtprøven" – før man kan gå igang med denne form for fiskeri (dvs. catch-and-release fiskeri) .Sikkert en velkommen opgave for Danmarks Sportsfiskerforbund, landets lokale foreninger og de mange dygtige sportsforretninger og netbutikker indenfor fiskebranchen.
Ovenstående focuserer primært på fiskenes velfærd og stress effekten i forbindelse med catch-and-release. Men noget der er lige så vigtigt i forbindelse med catch-and-release er de genudsatte fisks dødelighed.
Rapporten "The Impact of Catch-and-Release Management Practices on Fish", af John B. Hume (A report commissioned for the IBIS Knowledge Transfer Programme 2013, gi’r en række tankevækkende facts om forskellige fiskearters dødelighed i forbindelse med catch-and-release.
Ørred (Salmo Trutta) havde således en dødelighed på ca. 5% under et forsøg med catch-and-release fiskeri.
Laks (Salmo Salar) havde en dødelighed på ca. 8% under et forsøg med catch-and-release fiskeri,
Gedde (Northern Pike) havde en dødelighed på ca. 2,4% under catch-and-relearse fiskeri. De nævnte tal fortæller ikke noget om dødeligheden over en længere periode.
Men det skal til ovennævnte tal bemærkes, at dødeligheden kan variere MEGET alt f.eks. efter agnvalg og vandtemperaturer! En sidste ting der bestemt også er værd at notere sig, er langtidseffekten i forbindelse catch-and-release i rapporten: "Behaviour of pike ( Esox lucius L. ) in response to angler-induced disturbance in a catch-and-release fishery in Lake Kleiner Döllnsee" af Thomas Klefoth. Berlin, marts 2007.
Af ovenstående rapport fremgår det nemlig klart og tydeligt, at gedderne markant ændrer adfærd grundet stort pres fra catch-and-release fiskere samt intens sejlads med både.
PS: Det skal til sidst nævnes at langtidseffekten i forbindelse med laks ( Salmo Salar ) også er tankevækkende idet stort set alle laks, efter en catch-and-release oplevelse stopper deres opstrøms vandring og stikker nedstrøms – ud mod havet igen. Chokerende viden når man tænker på, at der i
2014 i danske lakseåer blev landet ialt 3151 laks, hvoraf ikke mindre end 1918 laks blev genudsat…
Jeg mener klart, at vi bør have en ny tidsvarende lovgivning vedrørende catch-and-release fiskeri, der regulerer denne mere og mere udbredte metode via fangstkvoter, antal stænger pr. lystfisker pr. dag samt antal lystfiskere pr. fiskevand pr. dag. Danmark kan uden tvivl blive Europas smørhul for lystfiskere i fremtiden, men det må ikke blive et lystfisker tivoli med Klondike lignende tilstande. Vi skal have opsat informative skilte med tydelig information om catch-and-release og om hvordan man mest hensigtsmæssigt og nænsomt dyrker denne form for fiskeri, samt oplysninger om mindstemål, fredningszoner og nationale såvel som lokale regler. Skilte med denne information skal stå ved alle populære fiskelokaliteter.
Jeg håber inderligt, at du vil tage ovenstående under alvorlig overvejelse.
Jeg imødeser med forventning dit snarlige svar.
Med venlig hilsen
Svend Erik Vardrup
Chefredaktør og udgiver af
Fisk & Fri 1983 – 2003…”
