112app_logo

Ny 112 app kan redde menneskeliv

Danmark har fået en ny officiel 112 app, som sikrer, at hjælpen kommer hurtigere frem.

Befinder du dig for eksempel på en af Danmarks kyster, åer eller søer, og oplever du en ulykke, er det ikke altid, du kan sige, præcist hvor du er.

Men har du downloadet den nye 112 app, sender du et GPS-koordinat, når du aktiverer 112 app’en. På den måde kan Alarmcentralen se, præcist hvor du er, og sende hjælpen af sted med det samme. Det kan i sidste ende redde menneskeliv.

Danmarks officielle 112 app til smartphones kan nu downloades gratis fra Google Play, Apple Appstore og Windows Marketplace.

Fortæl dine venner, kolleger og familie om 112 app’en. Så kan vi alle få hjælp hurtigere.

Parterne bag 112 app’en er Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen. Projektet er finansieret af TrygFonden.

Se mere på http://www.112app.dk/

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse