find forsikring
find forsikring
nordsjaelland_rapportenmarts2013

Nordsjælland deler ud af godteposen

Marts måned er den næstbedste på året

Selvom det har været koldt og snefyldt længe, kan det sagtens betale sig at tage en tur på den åbne kyst. Det er umuligt at komme til at fiske i fjordene, da isen har lukket det meste af, og fiskene ikke har set blå himmel ret meget de seneste to måneder.
 
Der er stadig flere dage, hvor termometeret sniger sig over de 0 grader, og det er her, man absolut SKAL være på pletten og nappe et par blanke med hjem og lune sig på. Det er dog stadig hårdt arbejde at få del i de sølvblanke og deres æderus i form af smårejer, tanglopper og andet småkravl, der suser rundt på det lave vand. Lad nu for guds skyld være med at pjaske og larme rundt i vand til livet, men affisk fra land. Efter nogen tid kan man, hvis man føler det nødvendigt, hoppe i baljen, og fiske på lidt dybere vand.
 
En af vores ture gav tre fine blanke til undertegnede indenfor en times fiskeri – blot ved at gå i vand til knæene og fiske både ind- og udad. Der var vel knapt 25 cm vand, da en flot blank 2 kilos nappede rejen i én mundfuld, hvilket resulterede i en meget kort, men voldsom fight. Fluen havde lige ramt vandet, da en bølge rejste sig fra bunden og hapsede den i et ryk, men fisken fik andre tanker mellem gællerne, da den mærkede modstand. Men for sent var det, og den måtte lade livet sammen med resten af familien.

Rejeimitationer og tobiser
Det er her i den kommende tid, at man virkelig skal lure vandet af og se hvilke smådyr, der findes. Det kommer til at krible og krable, og det er et kæmpe spisekammer, der snart åbnes.

I forårsmånederne vælger jeg som regel rejeimitationer som udgangspunkt, men det varer ikke længe, førend tobiser og andre småfisk gør deres indtog, og når det sker, så vil en Flatwing Tobis være guf. Jeg klipper tit halerne ned på dem, da jeg synes, de kroger fisken bedre. Havørreden har det med at nappe i hårene på fluen, hvis den er for lang, og man kan tit mærke flere smånap under indtagningen. Sørg for at krogen er sylespids og ren for rust og andet snask. Tænk, om du mistede dit livs fisk, blot fordi du skulle spare 10-15 kr. på en ny flue!

Læs hele Søren Danboe Poulsens artikel i marts-avisen, der kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller her på siden.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse