find forsikring
forside_marts11

Marts-udgaven af Fiske Avisen er på vej

Storebælt og Fyn
Dagene længes nu mærkbart, og i denne måned får vi sommertid. Der er premiere i Odense Å, og kysten begynder at kaste fisk af sig, så nu tror jeg på, at vinteren synger på sidste vers.

Efterhånden er vi mange, der længes efter at komme ud og fiske i plusgrader – gerne tocifrede – i stedet for at skovle sne. Vi kunne meget passende bruge marts til at træne til alle de konkurrencer, der afholdes i april. At foråret er på vej er ganske vist. Erantis og vintergæk står i blomst under sneen i haven og de første stenbidere er for længst fanget i de indre farvande. Midt i februar kom så den første melding fra Sydfyn om, at der var fanget en havørred med maven fyldt med børsteorm.
Læs meget mere om det fynske fiskeri i Fiske Avisen.

Fiskens behandling ombord
En gang imellem går alt op i en højere enhed, og fisketuren slutter med fisk på tasken. Så langt så godt. Det, der undrer mig meget er, at lystfiskere generelt er villig til at bruge mange penge på grej, beklædning og rejser efter fisk, men når så den fine og dyre spisefisk ligger på dækket, så får den mange gange lov til at blive liggende urenset hele dagen i alskens vejr.

Med en lille smule forberedelse og for en forholdsmæssig lille investering er det muligt at hjembringe fisk i ypperste kvalitet, som både kan glæde familie og venner, og ikke mindst give en kulinarisk oplevelse på middagsbordet.
Læs Henrik Hansens anbefalinger i Fiske Avisen.

Grenåen og Kolindsundkanalerne
Koldt, rigtig koldt og blæsende. Sådan kan man vel nærmest betegne tiden siden sidste Fiske Avisen.

Det har ikke været lutter lagkage at være lystfisker. Selvfølgelig har der været dage med lidt mildt vejr, men de kan tælles på 2 hænder. Nøjagtig som til premieren er det da også naturlig agn som rogn, og ikke mindst rejer, som har været den mest givtige agn i denne periode.

Læs meget mere om det fynske fiskeri i Fiske Avisen.

DHF´s pokal-konkurrence 2011
Traditionen tro afholdes DHS´s årlige pokalkonkurrence på Øresund altid efter generalforsamlingen den første weekend i februar. Der havde i ugerne op til weekenden løbet forskellige meldinger ind om fiskeriet. Det var lige fra 250-600 torsk pr. båd pr dag. Det lød jo vildt og satte forventningerne op hos de 90 deltagere.
Læs hele beretningen i Fiske Avisen.

Apropos havørredudsætningerne
Som en opfølgning på ”Havørredudsætninger i Danmark” vil vi se lidt på, hvad VI som lystfiskere ”skal kunne forvente” at lande af det antal havørreder, der bliver udsat på Sjælland, Møn og Falster. Vi tager lige Bornholm, Fyn og Jylland med, som vi også gjorde det i omtalte artikel. Så kan vi jo også her stille øst og vest op imod hinanden.
Læs hele artiklen i Fiske Avisen.


B&U siderne – marts
Geddekalas og børsteormsræs!
Sikke en vinter! Forårsmånederne banker dog på døren, men i skrivende stund – midt februar – er det endnu svært at spå, om marts bliver mild eller kold eller et sted midt imellem. Men fiskes – det skal der!

Gedderne er tæt på den forestående gydning, der normalt finder sted i april (måneden, hvor gedderne er fredede). Solen varmer ganske meget i marts, og i lavvandede vige, samt i småsøer og moser kommer temperaturen hurtigt højt nok op til, at gedderne begynder at søge mod gydepladserne, som er i sivskovene, samt på oversvømmede engområder.
Læs meget mere i Fiske Avisen.

Nostalgisiden
Har du ikke været karpefisker før, så bliver du det måske efter at have læst Allan Tougaard Christensens ungdomserindringer om karpefiskeri i Viborg-søerne. En beretning, der også afslører forfatterens nedarvede talent for at fortælle en historie, så den skaber fiskeuro i kroppen.
Da kartoflen var Gud

Interessen for karpefiskeri begyndte meget tidligt – i hvert fald i fantasien – og tog udgangspunkt i min fars (Ejgild Christensen) eneste fiskebog, der har titlen ”Knæk og Bræk – Sportsfiskerdage” fra 1971. Det var og er fortsat en fantastisk bog, der i sin form næppe er overgået siden. Den kunne virkelig sætte gang i fantasien og trangen til at fiske. Et af de afsnit, som virkelig satte gang i min fantasi, var afsnittet om karpen.
Læs hele historien i Fiske Avisen.

FC. Spinner – grej med krop og sjæl
Hvad sker der, når en inkarneret tørfluefisker bevæger sig ind i spinnefiskernes lidt grovere verden og tilfører den feinschmeckerens kompromisløse krav om kvalitet ud i enhver detalje. Personlighed præger jo verdens produkter og design alle steder. Alligevel var det en overraskelse at se, hvor meget af slagsen, der kan lægges i en produktion af spinnere.
Læs hele historien om en fantastisk spinner i Fiske Avisen.

I hælene på KYSTFISKEREN              
Skillinge, Morfarshamn, Gislövshammar, Björnebodanabben…
…er pladser, som ligger meget tæt op ad hinanden. KYSTFISKEREN´s premieretur til Sverige kom til at ligge temmelig sent i forhold til, hvornår den plejer at ligge. Turen den 8. januar var vi desværre nødt til at aflyse på grund af uheldige omstændigheder. Som tur nr. 2 i år var det Brantevik, der lagde rygstykker til. Som tredje tur blev det en hjemlig plads, Eskilstrup Overdrev ved Korsør, der lagde skulder til.
Læs LEPE’s beretning fra det sydsvenske i Fiske Avisen.

Fiske Krogen
Store Gudenågedder, god sponsormoral fra Sport Dres og super start på cup-året for Marcus Krag.
Siden sidst er endnu en måned er passeret, og den sidste tid har været præget af lidt lunere vejr. Dog har den tidlige vinter dannet så tyk is på mange vande, at isen først i skrivende stund er ved at gå. Derfor er det heller ikke endnu til at sige, hvordan de små vande har klaret vinteren. De seneste vejrudsigter melder om tilbagevendende kulde, og det tyder på, at isen igen dækker mange søer, når denne avis udkommer. Vi har haft fire ture siden sidst, men forholdene har generelt været svære. Målet har været store aborrer, men resultatet har været småaborrer, havørreder og rimter. At fiskeriet ikke har været nemt, har også sat sit tydelige præg på konkurrencerne.
Læs hele beretningen i Fiske Avisen.

Trollingsiderne
Vintersæsonen 2011 går næppe over i historien som en af de bedste. Den må vel næsten betegnes som en af de kedelige, og det skyldes selvfølgelig vejret, der alle steder har lagt en dæmper på vore muligheder for at komme en tur på vandet. Selvom der har været enkelte gode dage eller ligefrem et par dage i træk, hvor der kunne fiskes, har vinteren lagt sin klamme, kolde hånd godt og grundigt omkring os.
Læs meget mere i Fiske Avisen.

Gudenå, Randers Fjord og Alling Å
Gudenå
Bjerringbro og Langå strækningerne
I skrivende stund har geddefiskeriet været godt i en kort periode efterfulgt af stilstand. I perioden 18. til 29. januar blev der fanget en række flotte ”fluegedder”. De 6 største lå alle over 110 cm. Største gedde var 121 cm fanget den 29. januar af Steffen Nielsen. Læs hele hans historie fra Bjerringbro-foreningens hjemmeside her:
Læs den i Fiske Avisen.

Helt – hele året!
Så er jagtsæsonen gået ind. Heltens fredning blev ophævet pr. 1. februar (1. marts i Ringkøbing fjord). Heltens mindstemål er 36 cm, og jagtsæsonen gælder helt frem til 1. november. Helten er en ganske talrig fisk, og den optræder især i starten af året i ganske store stimer. Dens kød er fint og lækkert, og en nyrøget helt smelter nærmest på tungen. Helten har overbid, og søger helst føde ved bunden i form af orme, larver og krebsdyr, men den tager …
Læs hele artiklen i Fiske Avisen.

Karup Å
Efter en kort periode med mildt vejr og en ordentlig gang blæst med højvande i fjorden til følge, blev midten af februar en kold omgang. Først kom kulden, og siden fulgte en ordentlig gang sne og fygning efter. Her ved deadline, 17. februar, ligger landskabet i vinterhvide farver, og temperaturen er vinterlig med nattefrost helt ned til – 10 grader.
Læs hele beretningen i Fiske Avisen.

Rimtedagbog 2010
Vi er i starten af marts, og ligesom foråret nærmer rimtesæsonen sig med hastige skridt. Rimtesæsonen varer typisk fra midt marts til midt april, og fiskeriet kan variere ekstremt meget grundet de forskellige vind- og vejrforhold, som netop denne årstid byder på. Jeg har valgt at give et indblik i min dagbog fra rimtesæsonen 2010 – en sæson der var svær, men heldigvis endte godt.
Læs hele dagbogen i Fiske Avisen.

Storå – laksepremiere
Op til laksepremieren sidste år gik rygterne om, hvor mange laks, der var i åen, hvor de befandt sig og hvor store de var. Rygterne var baseret på en mærknings-undersøgelse igangsat af DTU Aqua, og som blandt andet varetages af Bjarke Dehli og Daniel Lindvig, der bruger undersøgelsen i forbindelse med deres speciale på biologistudiet. Vi har kontaktet dem og har modtaget nedenstående beskrivelse og statusopgørelse over undersøgelsen.
Læs hele rapporten i Fiske Avisen.

Xixuau i den sydamerikanske jungle.
Så ligger jeg her igen i min hængekøje og er på vej op af Amazonfloden. Sejlturen startede for næsten et døgn siden i byen Manaus, som ligger midt i den brasilianske del af Amazonjunglen. Mens vi sov, har skipper forladt River Negro, og er nu på vej op af Xiparina floden. Den er blot en af mange bifloder til Rio Negro. Målet for vores sejltur er en lille jungleby, som hedder Xixuau. Den ligger 500 km nordvest for Manaus i delstaten Roraima. Min kone og jeg sidder på soldækket og nyder synet af uigennemtrængelig jungle, der bare bliver ved og ved. En sjælden gang er der ryddet et lille stykke skov oppe på bredden, og der ligger så en lille hytte med palmeblade som tag.
Læs hele den spændende historie i Fiske Avisen.

Øresundssiderne marts 2011
Efter en god lang periode med godt og stabilt vejr og et endog meget godt fiskeri efter torsk op til 5-6 kg, tog en periode med langt mere ustadigt vejr med storm fra vest og derefter hårde vinde fra Ø-SØ over. Læg dertil en til tider meget kraftig strøm, og resultatet vil blive et fiskeri, der vil være mærkbart forringe. Og det blev det desværre også.
Læs hele beretningen i Fiske Avisen.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse