find forsikring
gulptip_maj

Månedens Gulp-tip: Hornfisk og Gulp Minnow

Maj måned står i hornfiskenes tegn. Hornfisk er, ud over at være velsmagende, også underholdende at fange på let grej.

En af de mest effektive metoder til hornfisk er at mede dem med agn. Gulp Minnow 3”, som perfekt imiterer de småfisk, som hornfiskene jager, er et oplagt valg. Hornfisk kan ganske enkelt ikke modstå duften og smagen af Gulp.

Brug et flydende bombardaflåd med en forfangslængde på 1,5-2 meter fluorocarbon og en str. 2 specimen wide gabe enkeltkrog. Denne type krog er tynd i godset og med et godt kroggab, så den kroger super effektivt.
Metoden er ganske enkel. Kast ud og begynd derefter indspinning i et moderat tempo. Når hornfisken hugger, gives løs line i 5-10 sekunder, hvorefter modhugget sættes, og fisken er kroget perfekt i bunden af næbbet.

Gulp Minnow er super holdbare, og den enkelte agn holder let til adskillige fisk. En yderligere fordel er, at havørreder også gerne snupper sådan en lille lækkerbisken, så der er bestemt mulighed for at gøre en god bifangst.
Metoden egner sig også glimrende til makrelfiskeri i august.

Se månedes Gulp-fangster i avisen og tilmeld dine egne fangster på Gulp. Der er to fiskesæt til en værdi af 4.000,- fra PureFishing på højkant hver måned.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse