find forsikring
find forsikring
debat_grafisk

Læserbrev: Vi bør gøre regningen op med piratfiskeriet!

At sætte fritidsfiskerne i centrum er ikke nyt, og med hensyn til lovgivningen kan man ikke sige, om det er blevet nemmere at være organiseret fritidsfisker. Det skriver Bruno Müller, formand, Dansk Fritidsfisker Forbund.

Men uanset hvor meget vores fritidsfiskerorganisation som udgangspunkt tager afstand fra det stigende piratfiskeri, så er der desværre mange i vores samfund, der kæder os sammen med disse banale lovbrydere, der er ødelæggende for fremtiden. Mange borgere gør det sammenligneligt med os, når de læser og hører om ulovligt fiskeri på det rekreative område!

Jeg er ikke ude med kritikken efter vore medlemmer som f.eks. pensionisten, der har glemt at sætte sit nummer på garnet eller har fejlbedømt afstanden med 5 meter ind til kysten. Nej! Dem, som er synderne og dem, som får det organiserede fritidsfiskeris værdi til at dale, er dem, som optræder med volumensyge og ikke kan få sat nok garn ud og tit i forbudte områder.

Vi har brugt mange resourser for at få dette misbrug bragt til ophør, og det bør være vigtigt, at det stadig skal være grundlæggende, at vi skal være endnu mere kontante med at få dem til at indse, at det ikke nytter, at vi kæmper for at få lov til at beholde de ”tre garn”, som man af sit ”gode hjerte” lod os beholde for en 13-14 år siden.

Når jeg mener, at vi skal være endnu mere kontante, så mener jeg også, at vi skal turde sige, at vi har pligt til at bruge de rettigheder, vi har for selv at drive et godt fritidsfiskeri med de få muligheder, vi har. Så længe de ikke selv kan indse, at deres ulovlige fiskeri er ødelæggende for fritidsfiskeriet, ja – så bør der ikke være plads til dem.

Når jeg vil debattere dette problem i Fiske Avisen, er det ikke bare en ”hul prut i en tom hornlygte”. Det er et meget stort problem for Dansk Fritidsfiskerforbund at få udfordret piratfiskeriets omfang! Der meldes ud om rekord i forbindelse med ulovligt piratfiskeri hos Fiskeriinspektorat Vest og Øst, der alene på en måned for nogle år siden tog 70 unavngivne garn og 42 ulovlige, navngivne nedgarn i Uggerby Å og Tversted Å! Vi har set i Vendsyssel, at her har piratfiskere med fuldt overlæg sat 200 meter garn ud langs kysten, hvor der er udløb fra to åer! De var sat i et fredningsbælte, der sikrer, at fiskene frit kan komme op i åerne at gyde.

Denne dårlige presseomtale kan sætte det legale fritidsfiskeri ud af stabilitet og det endda i ”frit fald”! Vi bør fortsat være med til at påvirke lovgiverne vel vidende, at vi ved, at det kan være vanskeligt at få gennemført alle vore ønsker! Uanset hvor intensivt, vi arbejder, så er der andre organisationer, der også gør det samme med deres holdninger og politik. Og derfor er vi ikke enerådende på fritidsfiskeriets fremtid.

Men på et punkt kan vi være enerådende! Vi bør afsætte endnu flere økonomiske midler til en meget omfangsrig kampagne og få dem, som fisker ”på deres egen facon”, som vore medlemmer! Vi bør tage chancen og opbygge et landsdækkende og regionalt oplysningsarbejde og gerne, så det er positivt vinklet.

Det vil være altafgørende, at vi har vore gode medlemmer bag DFF med i dette forebyggende arbejde, hvis vi vil dette her og er dem, som kender systemet og fritidsfiskeriet godt.

Vi skal være helt klar på, hvad det er, vi vil vise, og hvad vi vil. Vi har ”værktøjet” til at skyde en kampagne i gang, hvis vi vil det her. For det fritidsfiskeri, vi holder af – nu og i fremtiden til vore efterkommere.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse