En lokal historie, men en landsdækkende problematik.
Hvis man går en tur omkring Tuel Sø, vil man ofte se erhvervsfiskerens garn stå flere steder i søen, markeret med flag, der fortæller, hvor garnene er. Dette er desværre et normalt syn på mange danske søer, hvor der drives et forældet erhverv efter fiskearter som sandart, aborre og gedde. Danmark er desværre et af de få lande, hvor der stadig i det 21. århundrede tillades erhvervsfiskeri i ferske vande til stor ødelæggelse af fiskebestande, samt en målbar forringelse af, hvad der kunne være et givtigt sportsfiskeri med indtjening til ejere, kommuner og staten.
Det er april, og gedderne er fredet i alle vore ferske vande fra den 1. april til og med den 30. april. Fra den 1. maj er sandarten fredet til den 31. maj. Det er en lov, der gælder for alle rekreative fiskere, der dikterer: Bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand nr. 1199 af den 11. december 2008 paragraf 34: Sættegarn, nedgarn, flydegarn o. lign. garnredskaber må ikke anvendes i søer i april og maj måneder. Denne lov gælder for alle rekreative fiskere samt lystfiskere med stang, men ikke erhvervsfiskeren. Er man registreret i Fiskeridirektoratet med erhvervsfiskeri som hoved- eller bierhverv, må man godt sætte sine garn i april og maj. I samme bekendtgørelse står der i paragraf 37: Trawl og andre fiskeredskaber spilet med skovl eller lignende, herunder oterfisker, er ikke tilladte fangstmetoder i ferskvand. Men det gælder ikke erhvervsfiskeren på Tissø. Han må godt benytte den mest destruktive af alle fangstmetoder i salt- eller ferskvand, der garanterer, at ikke kun hele stimer af fisk kan opfanges, men også total ødelæggelse af bundfauna og flora, og det er jo moralsk uforsvarligt og især ulogisk.
Så nu i maj må erhvervsfiskeren på Tuel Sø godt fange rogntunge sandarter, blot han smider de legeklare gedder ud igen, og i maj gælder det modsatte. Og han overholder selvfølgelig loven og de regler for røgtning af sine garn og genudsættelse af fisk, som han skal.
Det er desværre så beklageligt, at pålidelige vidner i april har set erhvervsfiskeren på Tuel Sø mishandle og smide gedder, der var så uheldige at gå i hans garn, tilbage i søen, velvidende om, at fisk, der behandles på denne måde, ikke har store chancer for at klare sig. Det store spørgsmål er om vi så, når vi kommer til maj, så skal opleve, at sandarterne skal mishandles, når gedderne godt må fanges?
Så erhvervsfiskeren har loven på sin side, men hvad med de moralske love? Hvordan kan det retfærdiggøres, at der bliver drevet et erhverv, der ikke kontrolleres? I Sorø Kommune burde det være kommunens egne åmænd, der skulle efterse, at erhvervsfiskeren overholder regler vedrørende mindstemål, garn, afmærkning, fiskearter osv. osv. Efter nedlæggelsen af amterne i 2009 betød det, at Fiskeridirektoratets åmænd forsvandt, og at det herefter var kommunernes egne åmænd, der skulle stå for kontrol og indberetninger. Ifølge en kilde i Fiskerikontrollen opruster vores svenske naboer deres kontrolorgan med materiel og mandskab, men i Danmark er Fiskerikontrollen så nedprioriteret, at en mand skal dække region Roskilde/ Vestsjælland, og dette billede viser sig igen, når man ser, hvad Fiskerikontrollen har til rådighed af mandskab på landsplan.
Jeg håber, at der er nogle, der ligesom jeg, stiller spørgsmålstegn ved de metoder, hvorved erhvervsfiskeriet på vore søer bliver drevet, og vi kan jo undres over, hvordan erhvervsfiskeren kan drive fiskeri efter og sælge sandart og gedde, der beviseligt i Tuel Sø er forurenet af giftstoffer, der overskrider EU’s grænseværdier for kviksølv og konkluderet giftig. Måske kender de ikke de undersøgelser i de lande, hvor fiskene sælges, eller også står det ikke på menukortet, når de bliver serveret på lokale restauranter i Sorø? Denne forurening af vores fiskearter er et problem på landsplan, og en af de mange tvivlsomme gaver, tidligere generationer i landbruget og industrien har givet videre til os i dagens Danmark 2011.
Hvorfor bliver så dette destruktive og tvivlsomme erhvervsfiskeri så ved, og er det kun på Tuel Sø? Hvad kunne Fiskerikontrollen finde, hvis de havde mulighed for at besøge Tuel Sø og andre af landets store søer? Man kan hurtigt begynde at spekulere på hvilken slags penge og fisk, der skifter hænder, og om fyldte lommer og maver betyder, at øjnene holder op med at se. Måske endda svigter hukommelsen hos de mennesker, der har det professionelle ansvar for, at erhvervsfiskeren overholder landets love og igennem underskrivelse af kontrakt om fiskeretten vedkender, at han er bekendt med de regler, som han skal overholde? Jeg kan kun gisne, men der er en klam lugt, og jeg håber meget, at erhvervsfiskeriets dage på Tuel Sø og i resten af Danmark snart er historie til gavn for kommunerne, lokale sportsfiskere og fisketurismen, og hvor ville det være dejligt, hvis Sorø Kommune, Sorø Akademi og Stiftelse gik i front og sagde stop.
Fotograf Claus Helveg, Pedersborg den 18. april 2011.
Læserbreve afspejler læserbrevsskribenternes egne holdninger og er således ikke et udtryk for Fiske Avisens holdning til en konkret sag. Har du selv et debatindlæg er du velkommen til at sende dette info@fiskeavisen.dk.
Har du en kommentar til læserbrevet er du velkommen til at kommentere det herunder.
