find forsikring
sildefestival_hvide_sande2012

Konkurrence om gode sild

Om foråret trækker silden ind i Ringkøbing Fjord for at gyde, hvilket gør området ved slusen i Hvide Sande, til et eldorado for lystfiskere. Det fejres årligt i Hvide Sande med den traditionsrige Sildefestival den sidste weekend i april.

Sildefestivalen er Danmarks største sildefiskekonkurrence. Konkurrencerne går ud på at fange så mange sild som muligt på tid.

De officielle konkurrencer går i gang lørdag formiddag, og der afvikles tre fiskekonkurrencer for voksne, hver især af en times varighed samt en børnekonkurrence (4-11 år) og en juniorkonkurrence (12-16 år) hver af en halv times varighed.

Konkurrencerne foregår KUN på østsiden af afvandingsslusen i Ringkøbing Fjord, og der kåres en vinder for hver konkurrence samt en samlet vinder af de tre voksenkonkurrencer.

Hvordan foregår sildefiskekonkurrencerne?
Konkurrencedeltagerne trækker lørdag morgen i festivalteltet et pladsnummer for hver af de konkurrence de er tilmeldt. De tre konkurrencer har hver sin farve. Pladsnummeret bliver registreret, og kort tid før den første konkurrence går i gang, bliver der trukket lod om rækkefølgen af konkurrencerne.

Efter hver konkurrence bliver de enkelte konkurrencedeltageres fangst af sild talt og vejet samt noteret på deltagerkortet af kontrollørerne. Hvis flere konkurrencedeltagere har ens vægt, er det antallet af sild der er afgørende for placeringen. Er disse også ens vil placeringen blive afgjort ved lodtrækning. Skal lige have denne tekstændring af sted til oversættelse.

Læs mere om fiskekonkurrencernes regler her: http://www.sildefestival.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=65&Itemid=151&lang=da

Deltagergebyr fiskekonkurrencerne:

Voksne pr. konkurrence: kr. 125,- v/tilmelding til alle tre konkurrencer i alt kr. 350,- Bemærk ved tilmelding efter 2. april vil prisen ved tilmelding til tre konkurrencer være i alt kr. 375,-

Børn kr. 50,- inkl. gratis sodavand + 1 stk. sildeforfang m/lod
Junior kr. 75,- inkl. gratis sodavand + 1 stk. sildeforfang m/lod.

Tilmeld dig her: http://www.sildefestival.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=79&Itemid=162&lang=da
Er du mellem 18 og 65 år skal du have et gyldigt fisketegn for at deltage i konkurrencen. Fisketegn kan købes ved indregistreringen.

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

Samme chance
Blandt ALLE deltagere i fiskekonkurrencerne, uanset placering, trækkes der lod om et gavekort til på kr. 5.000,- til Novasol/Dansommer.

Fakta om Sildefestivalen i Hvide Sande:
• Danmarks største Sildefestival i Hvide Sande – afholdt siden 1994.
• Sildefestivalen afholdes årligt den sidste weekend i april.
• Antallet af konkurrencedeltagere på Sildefestivalen i Hvide Sande ligger årligt omkring 200-250. Konkurrencedeltagerne kommer primært fra Tyskland, Holland og Danmark.
• Den samlede rekordfangst under Sildefestivalen er fra 1999 og lyder på 1.467 kilo sild.
• En konkurrencedeltager fangede på en times konkurrence i 1999 i alt 313 sild (29,8 kilo) og satte dermed timerekord.
• Samlet præmiesum over kr. 50.000,-
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse