frank_sjoegreen_kildeorred_5_52kg

Kildeørrede på 5,52 kg fra Tusågård P&T

Fredag den 2. april tog jeg en tur til Tusågård P&T i det midtjyske. Jeg ville fiske efter kildeørreder, som er spændende fiskeri på denne årstid. Der skulle fiskes meget dybt, og med lyse agn, og humøret var højt, da der var lovet opklaring og solstrejf op af dagen.

Meteorologerne var dog i drillehumør, så det regnede med slug i 4 stive timer før opklaringen kom.. Jeg havde et par hug i løbet af de første par timer, men først i den sidste time kom den store. En helt enorm kildeørred huggede på en lille mepps 2 spinner i sølv med hvid krop. Fisken fightede, som kildeørreder gør – dybt og hårdt, men til sidst væltede den om på siden, og jeg kunne håndlande fisken.

Fisken havde nogle helt utroligt flotte farver og dimensioner, om sprængte min tidligere kildeørred pr. med flere længder: 64 cm. lang, 62 cm. livmål og hele 5,52 kilo var dyret, der i øvrigt indeholdt over 1 kilo rogn!

En kold og klam fiskedag var vendt til en pragtfuld oplevelse, og jeg vil gerne tilmelde den til P&T konkurrencen.

Læs flere P&T rapporter i denne måneds udgave af Fiske Avisen, som du kan købe i din kiosk eller som abonnement her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse