stougaard_isfiskeri_paasken2013

Isfiskeri på Glenstrup Sø – påsken 2013

Diamanter, forfrosne aborrer, fast is under fødderne og iskrystaller i glitrende forårssol og syngende viber.


 
Hans Bo Hegedal, som har Lystfiskeren i Fausing var, sammen med Erik Roug på en fantastisk isfisketur på Glenstrup Sø den 26. marts. De startede i Østenden, men der fandt de hurtigt ud af, at isen ikke kunne bære dem, så derfor kørte de til vestenden af Glenstrup Sø i stedet…
 
Der havde isen, på grund af den vedvarende østenvind, pakket sig på en lang strækning, så isen nogle steder var helt op til 35 centimeter tyk.
 
Bo og Erik ledte i en time efter de gulgrønne, rogntunge madammer, som var på gydevandring.
 
– og aborrene befandt sig på 8-10 meter vand. Isen blev der målt til fra 15-20-35 centimeter, tyndest der, hvor isen var helt gennemsigtig.
 
Så begyndte et utroligt, nærmest surrealistisk for danske forhold, isfiskeri, hvor Bo lagde ud med af hive en 8 kilos gedde op af det iskolde vand, efterfulgt af en 2-kilos. Så fik også Erik bid; men det var store fine aborrer på 400-900 gram, der hidsigt tog pirkene.
 
Efter tre timers hektisk isfiskeri med syngende viber, græssende rådyr langs den snedækkede bred af Glenstrup Sø og pibende sangsvaner som forårsagtig lydkulisse, kunne de to garvede lystfiskere gøre dagens resultat op..
 
Mere end 20 fine aborrer og t0 gedder fangede de. Gedderne blev selvfølgelig genudsat.
 
Dagen efter tog Fiske Avisens Christian Stougaard Olsen og Marianne Bjørngaard sammen med Bo Hegedal igen ud på Glenstrup Sø for at isfiske i vestenden. Det blev til 20-30 fine aborrer op til 600 gram. De fiskede fra kl. 15-18.
 
Tiden fra  tidligt om morgenen og hele formiddagen og igen fra kl. 15-17 er den bedste på denne årstid, men hvis I kan komme tidligt op her i påsken, så prøv at tage derud allerede fra solopgang.
 
Advarsel. Om nogle skulle få lyst til at gøre Bo og Erik kunsten efter, så skal det gå hurtigt, da der er meldt varmere vejr allerede fra næste uge.
 
Husk ispigs og flydedragt, bobslæde til grej, noget varmt at drikke samt samt sko/støvler med pigge på, da isen er sindsygt glat at bevæge sig på.
 
Vand behøver I ikke tage med, da vandet fra et boret hul smager fortræffeligt.
 
Bo og Erik kunne ikke finde rådden is nogle steder; men derfor betyder det ikke, at den er ved at begynde at rådne. Så derfor… udvis den allerstørste forsigtighed og gå IKKE ud på isen alene.

Knæk & bræk. Vi hører gerne fra jer på info@fiskeavisen.dk om fangster, oplevelser mv.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse