henrik_carl_vinder_stoerkonkurrence_poppelsoen

Henrik Carl vandt størkonkurrence i Poppelsøen

Det blev en af Danmarks mest erfarne størfiskere, Henrik Carl, der løb med førstepræmien, da Poppelsøen tordag 12. september afholdte størkonkurrence.

Mogens fra Poppelsøen beretter følgende fra konkurrencen:

– Vejret var med os fra start, pølserne var røget på grillen, fiskerne var forventningsfulde og klar til en hyggelig aften ved søen   Der var 24 tilmeldte fiskere, som der trak lod om pladserne og da de stod klar til fiskeriet, lød startskuddet lidt over 17.

Der gik ikke lang tid før den første stør var på land, og der blev fanget rigtig mange stør igennem hele konkurrencen, dog med de velkendte perioder hvor de ikke var særligt bidelystne. Fiskerne havde det gode humør med og konkurrencen foregik i en hyggelig atmosfære. Da de cirka. 3,5 timer var overstået med skiftende fiskepladser, kunne vi regne kiloene sammen og finde en vinder, som virkeligt formåede at få dem på land!

Vinderen af konkurrencen blev: Henrik Carl med totalt fanget kilo stør: 35,5 kg.

2. Pladsen gik til Thomas Nadal med totalt fanget kilo stør: 14,4 kg.

Der blev i alt fanget 167,1 kg fordelt på 24 fiskere. Vi takker for en hyggelig aften og ser frem til at se jer alle ved søen igen.

Henrik Carl skrev sidste år en artikel i Fiske Avisen omkring størfiskeri – den kan du læse her.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse