flad

Havmedetur på Langelandsbæltet med Nakskov Sportsfiskerforening

Søndag d. 15/10. 2017 Afholdte Nakskov Sportsfiskerforening Havmedetur på Langelandsbæltet. Turen blev som så mange gange før sejlet med skibet Skjold fra Onsevig. På turen var der 11 deltagere der alle havde en fin dag på vandet i det stille efterårsvejr. Fiskeriet foregik i området nord for Tranekær fyr ved Langelands kyst. Der blev fanget rigtig godt med fladfisk dagen igennem med rigtig mange flotte rødspætter imellem.

En enkelt fisk skilte sig dog alvorligt ud fra mængden, en helt utrolig stor og flot Rødspætte på intet mindre end 2,146kg. Fanget af Allan Hartkopp.
Rødspætten er så vidt vides den største fladfisk der er fanget på en klubtur i Nakskov Sportfiskerforenings historie. Dagens samlede resultat blev 133 fladfisk med i havn til de 11 deltagere.

Dagens tre største fisk blev fanget af følgende:

1. Allan Hartkopp. 2,146kg.
2. Bjarne Nielsen. 1,370kg.
3. Jakob Brun. 0,906kg.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse