find forsikring
gulptip_september

Gulp børsteorm og sandorm

September måned står i fladfiskenes tegn. Skrubbe, ising, rødspætte, tunge og hvar har gennem sommermånederne ædt sig tykke i forskellige smådyr, orme, snegle og muslinger. Med efterårets komme begynder fladfiskene at trække ud mod dybere vand, men de holder ikke op med at æde, næsten tværtimod.

Et standard fladfiskeforfang eller et af de mere eksotiske forfang med perler og spinnerblade er såmænd det eneste, der skal til i kombination med Gulp børsteorm eller sandorm, hvis du vil sikre dig en middag bestående at friskfangede fladfisk.

Krogene agnes på samme måde, som hvis man bruger naturlig agn, men krogspidsen skal være synlig. Vælg lyse agn til mørk bund og mørke agn til lys bund. Som en ekstra joker kan det være en fordel at anvende en af de røde Gulp børsteorme.

Teknikken er enkel. Kast ud og lad forfanget synke til bunden og stram op. Vent nu 2-4 minutter og flyt derefter dit forfang ca. 50-70 cm. Lad hvile igen 2-4 minutter og flyt forfanget 50-70 cm osv. osv. indtil der er bid, eller man er klar til et nyt kast. Skift agnen efter hvert kast, så agnen kan lade op i væsken igen.

Fisker du fra båd, skal du blot lade båden drive med strømmen og holde kontakt til bunden. Fladfisk er hurtigsvømmere og kan sagtens følge med en båd, der driver med op til ca. 1,5 knob. Går det hurtigere, kan det være en fordel at anvende et drivanker.

Fisker man et sted, hvor der er tunger, skal man vælge mindre kroge og mindre agn. Her kan man med fordel anvende Gulp Alive Fat Sandworm 4” på langskaftede ålekroge.

Husk at tilmelde dine Gulp-fangster Fiske Avisens Gulp-konkurrence, hvor vi hver måned finder to vindere til et stangsæt til en værdi á 4.000,-

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse