penn_fathom_shimano_trinidad_a_shimano_talica_ii

Grejnyt: Tre gedigne nyheder til havfiskeren

Havfiskere med hang til det lidt tungere fiskeri, har fået tre nye hjul at vælge imellem. PENN og Shimano har sendt nye modeller på markedet.

Shimano Trinidad A
Shimano har totalt redesignet Trinidad-modellerne og givet dem et nyt sølv og metal look. Hjulhuset er konstrueret i et smalt design, der betyder mindre vægt, g hjulet er udstyret med Gear Support System for øget effektivitet. Den nye ultralette spole kan rumme helt op til 320 m 30 lbs line. Hjulene har hele otte kuglelejer og 1 rulleleje. Serien omfatter fire størrelser.

Vejl. udsalgspris fra kr. 3.999,-. Normark anviser nærmeste forhandler på telefon: 87 11 41 80.

PENN Fathom – et havhjul, der favner dybt…
PENN har lavet et nyt hjul til dig, der ikke ønsker at gå på kompromis med noget og som heller ikke ønsker at stå i en situation med sammenbrud eller for lille kapacitet. Fathom-serien dækker alt fiskeri på både ”Revet” og i Sundet. Med kapaciteter fra 300 m 0,40 mm til 400 m 0,60 mm dækker de fire størrelser alle situationer – også ferieturens stærke sejlfisk! Hjulene har fire kuglelejer og 4,3:1 i udveksling.

Vejl. udsalgspris fra kr. 1.999,- til kr. 2.399,-. PureFishing anviser nærmeste forhandler på tlf. 86 44 78 99.

Shimano Talica II
Shimano Talica II er et nyudviklet havfiskehjul, der er konstrueret med en forholdsvis smal krop, der betyder lavere vægt, mindre dimensioner og enklere betjening. Hjulet er forsynet med meget kraftig, vandtæt bremse, 2-speed messinggear, seks kuglelejer og aluminiumspole, der kan rumme helt op til 420 m 40 lbs line. Talica II er velegnet til flettede liner. Fås i fem størrelser, der dækker næsten alt fiskeri.

Vejl. udsalgspris fra kr. 4.699,-. Normark anviser nærmeste forhandler på telefon: 87 11 41 80.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse