find forsikring
giant_pike_nr_1_wobler

Grejnyt: Dansk verdenspremiere

Quick Bait er måske nyt for nogen, men igennem det seneste år har disse håndlavede superagn stille og roligt vundet indpas i flere grejbutikker landet over. Indtil videre har det været de mindre woblere som Buster, Slash og Tinto, kystwobleren Rapid og glideren Zyg Zag, der med sine meget realistiske farver har fristet både lystfiskere og fisk.


Giant er således det nyeste skud på stammen og tilhører absolut kongeklassen blandt woblerne. Faktisk er der tale om en dansk verdenspremiere, idet den 35 centimeter lange, flydende wobler netop er kommet på gaden. Det er Jagt og Fiskerimagasinet i København, der har introduceret den som de allerførste.

Det skal siges om Giant, at udviklingen af wobleren er blevet præget af danske predatorfiskere, som har testfisket de første prototyper, men også svenske lystfiskere har bistået med færdigudviklingen af wobleren. Giant vejer 190 gram og kommer i fem farver til at starte med.

Udover Jagt og Fiskerimagasinet forhandles Quick Baits mindre modeller blandt andet af Hunters House 52, Aktiv Fritid, Sport Dres, Kolding Jagt og Fiskeri, Krogen, fluer.dk og Predator Sportfishing.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse