find forsikring
grejauktion_danskgrejsamlerklub

Grejloppemarked og auktion

I weekenden den 9.-10. marts 2013 afholder Dansk Grejsamler Klub træf/loppemarked og auktion. Begge dele afholdes i Tårnborg Forsamlingshus, Frølundevej 50, Svenstrup 4220 Korsør.


Der er åbent for handel fra kl. 10.00, hvor alle er velkomne, også ikke medlemmer af DGK, og dette er uanset, om man er køber, sælger eller bare gæst.

I DGK ønsker man at få så mange som muligt til at komme og deltage i dette arrangement. For sælgere åbnes dørene kl. 9.00, og der er opstillet borde til rådighed, som bliver fordelt efter først til mølle princippet. Spørg efter Flemming Petersen eller Preben Mikkelsen. Traditionelt er der flere tusinde forskellige stykker fiskegrejer til salg, og der er masser at komme efter, hvad enten man er samler eller bare ønsker sig noget godt billigt fiskegrej.
Loppemarkedet slutter kl. ca. 15.30-16.00.
Der er fri entre.

Søndag den 10. marts er der så auktion. Her er det kun medlemmer, der kan byde, men man kan melde sig ind på dagen. Årskontingent er kun 250 kroner, og for dette beløb modtager man klubbens seks årlige klubblade med diverse artikler om gammelt grej samt køb- og salgsannoncer.
Der er knapt 350 lots på auktion, og der er en utrolig høj kvalitet på grejerne.

Se listen på www.grejsamler.dk
Kl. 09.00 Start på eftersyn
Kl. 10.00 AUKTIONSSTART
Kl. 12.00 Frokost (biksemad eller snitter)
Kl. 16.00 Ca. tidspunkt, hvor auktionen er slut – derefter afregning.
(Der afholdes passende pauser under hele auktionen).

FORHÅNDSBUD:
Forhåndsbud skal SENEST 6. marts 2013 afgives til:
Flemming Petersen, Stibjergvej 52, DK 4220 Korsør.
Telefon +45 58 38 75 50
E-mail: dortheogflemming@hotmail.com

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse