jan_tvrdek_fluestik

Gjejnyt: Jan Tvrdek rørfluestik

Rørfluer er nu snarere reglen end undtagelsen, når det gælder lakse- og havørredfluer, og et førsteklasses rørfluestik er en forudsætningen for rørfluer, som du vil fiske med.



Det er snart 50 år siden, jeg begyndte at binde fluer og næsten ligeså længe siden, at jeg begyndte med rørfluer til laks og havørred. Det var en primitiv start med brugte BIC-kuglepenne, denatureret sprit og piberensere. Til at fastholde rørene blev der anvendt store, kraftige stoppenåle eller store laksekroge, hvor øjet blev klippet af, og krogen blev tilfilet. Sommetider blev der også lagt en lakeret bevikling på krogen, for at rørfluerøret skulle sidde bedre fast. Helt godt blev det aldrig, men der kom dog brugbare rørfluer ud af det.

I de senere år er udbredelsen af rørfluer nærmest eksploderet, og der er da også fremkommet hundredvis af forskellige rørfluerør og forskellige koniske rørfluenåle, der kan fastholde rørfluerørene. En superløsning har der dog ikke været tale om, idet det indimellem sker, at rørfluerøret fedter rundt på rørfluenålen næsten uanset, hvor stramt man har fastgjort det. Rørfluenåle er heller ikke særligt velegnet, hvis man anvender færdigkøbte aluminiums-, kobber- eller tungstensrør, idet plastinderrøret kan blive skadet, hvis man presser røret for hårdt ind på en konisk rørfluenål.

Sidste stik fra Tjekkiet
Der har længe været forskellige fluebindestik specielt beregnet til rørfluer. Flere af dem fungerer ved, at røret sidder i spænd på en nål med et konisk hoved. Den tjekkiske ingeniør og fluefisker, Jan Tvrdek, har konstrueret et meget funktionelt rørfluestik, som bygger på dette princip, men hvor tilspændingen er forbedret med en kontramonteret fjederbelastning, der holder alle slags rørfluerør urokkeligt fast. Der følger forskellige tykkelser nåle til forskellige rørfluerør med forskellige indre diametre. Stikket har desuden fuld 360 grader rotation, så man kan se rørfluen fra alle vinkler.
Stikket er utroligt lækkert udført i rustfrit stål og aluminium med kuglelejer i de roterende dele og står urokkeligt på en tung (2 kg!) piedestal. Der medfølger desuden en justerbar trådarm. Prisen er kr. 1.299,-, og det fås hos Korsholm i Skjern (www.korsholm.dk). En utrolig rimelig pris for et lækkert kvalitetsstik til rørfluer, der vil holde i mange år.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse