Selchausdal Gods, har de seneste tre år ikke dyrket erhvervfiskeri på Tissø, og i den periode er interessen og lysten for at genindføre fiskeriet kun stødt steget.
Selschausdal vil genindføre erhversfiskeriet på Tissø, med net og ruser, men de forklarer selv, at det ikke kun er for egen vinding. De har allieret sig med to erhvervsfiskere, som tidligere bl.a. har haft erhvervsfiskeretten på Sorø-søerne. Selchaudals overornede mål er selvfølgelig at tjene penge, men som de selv proklamerer, er godsets genetablering af erhversfiskeriet også en hjælpende hånd til lystfiskerne. Erhversfiskeriet vil på en række punkter skulle hjælpe søen med at regulerer bestanden af specielt sandart tilbage til et ‘naturligt’ stadie.
Personlig stiller jeg mig skeptisk overfor denne argumentation, da sandartbestanden først voksede betydeligt frem efter sidste omgang erhversfiskeri ophørte. Fiskeriet, generelt, er blevet markant bedre, år efter år, efter ophøret af sidste periode med erhvervsfiskeri. Vandet er klaret op, gedderne har fået bedre kår, og bestanden af sandart er blomstret fra at være minimal til at trives. Sandartergenerationer har ligeledes år for år markant forøget deres vægt, uden at man som lystfisker, har kunne observere forringet kår for de andre rovfisk på søen.
Blandt andet vil Godset ikke høste gedder over fem kilo, men samtidigt fiske med garn, hvor det virker utænkeligt at man vil kunne frasorterer alle gedder over de fem kilo. Dertil skal det noteres af smågedder er fremtidens store gedder, og dermed også vigtige for en god langsigtet rovfiskebalance i søen. Høster man for mange små gedder, vil de fremtidige generationer blive små og muligheden for reproduktion af disse små generationer vil blive mere såbar, samt mindre sandsynlig.
Som godset selv skriver, er der en stor bestand af sandarter på omkring 2,5 kilo. De er meget interessante for godset, da det er en god spisestørrelse og samtidigt en værdigfuld konsumfisk. Det er kortsigtet indsats på et par år, og så vil den økonomiske fortjeneste for godset være vendt til en betydelig udgift i kraft med at sandartenpopulationen er nedfisket. At erhversfiskeriet forsøges præsenteret som en gavnmild biomanipulator er i mine øjne spil for galleriet. Når alt kommer til alt så er naturen den bedste til at skabe naturlige balancer.
At ville varetage både kommercielle interesser forbundet med erhversfiskeri, og samtidigt også ville varetage kommercielle interesser forbundet med det rekreative fiskeri, minder mest af alt om, at ville blæse og have mel i munden på samme tid.
Læs selv mere, og vurder selv, ved at klikke på billedet:
