find forsikring
find forsikring
aalestrup_geddefiskeri_november2013

Gedder på skoleskemaet

I november måned har Aalestrup Naturefterskole haft geddetema på fiskelinien. Det har vi skudt i gang med grundig undervisning, efterfulgt af en hel dags geddefiskeri, fortæller Bo Frier.


– Den første geddefisketur løb af staben tirsdag d 12 november og blev en kæmpesucces. Halvdelen af eleverne fiskede fra 4 både på Viborgsøerne, hvor erfarne instruktører fra Danmarks Sportsfiskerforbund agerede kaptajner på bådene.

Den anden halvdel fiskede med flue og agnskaller i en mindre sø lidt uden for Viborg, sammen med fiskelærer Bo Rønholt Frier.

Dagen bød på rigtig mange fine oplevelser for juniorfiskerne, der skulle have afprøvet de mange nye teknikker, de havde lært. I alt blev der landet 27 fine gedder i løbet af dagen op til 97 cm. Der blev desuden taget rigtig mange gedder mellem 80-85 cm, så der var flere af fiskeeleverne, der fik sat nye personlige rekorder.

Dagen bød også på et vaskeægte "triple hook-up", hvor tre fiskeelever fik fightede en gedde samtidigt, lige ved siden af hinanden. Det sker vist ikke hver dag! En helt igennem fantastisk dag, der helt sikkert har født nogle geddefiskere til fremtiden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse