Foto: 
Mads Milling med sin store fluefangede torsk
Af: Redaktør 04.03.14 09:43:00

Fluefanget rekordtorsk på 5,9 kg

Min fiskemakker og jeg købte 3 stk. hver, og kørte derefter mod Østfyn for og finde de store blanke havørreder. Vores destination var Kajbjerg, hvor min makker kendte et sted, vi kunne holde.

Velankommet til holdepladsen blev der trukket i waders og stængerne fundet frem. Vi begge er ihærdige fluefiskere, så selvfølgelig skulle de nye UV pat'svin prøves, og så gik det mod en pynt, hvor min makker havde fanget en 1,5 kg regnbue ved ugen før.

Jeg selv startede lidt før pynten, og min makker længere rundt.
Jeg vadede i vand til lårene, og så en en stor finne bryde vandet 10-15 meter fra mig (vi har fisket 1 times tid på det tidspunkt), så  jeg kaster min flue ud foran fisken, ingenting sker, kaster igen, og igen, samtidig med, at fisken kommer direkte mod mig stille og roligt!
Til sidst er den ikke mindre en 1,5 - 2 meter foran mig, jeg kaster igen, og da går det op for mig det nok ikke er en stor havørred, har den netop slugt fluen.

Min klasse 5, Scott s4s stang bliver derefter flexet helt i bund, og stille og roligt bevæger jeg mig mod land, der ca 20-25 meter ind. Fisken svømmer stille og roligt med, men så slår den pludselig med hovedet og vender rundt, et lille udløb, og så har den sat sig fast på bunden, (jeg troede min stang ville knække der), men til sidst gav den sig og kom helt med ind til land. Som billedet jeg har sendt med, så taler resten for sig selv.

Det var en stor torsk på knap 6 kg. Vægten sagde 5.8-5.9 kg. Det er både det skøreste og mest sindsyge jeg har oplevet, og nok noget jeg ikke oplever nogensinde i mit liv igen.

Min makker fik desuden en spejl blank havørred på 43 cm.

Der er ikke registreret nogen fluefangede torsk på danske fiskerekorder, så der er rent faktisk tale om en ny danmarksrekord, hvis fisken bliver godkendt.

Kommentar