fiskemissionen_streetfishing

Fiskemissionen har premiere på DR Ultra i aften

Kæmpe gedderne i de københavnske søer er målet, når Fiskemissionen i aften har premiere på DR Ultra kl 18.40.


I det første program skal storbypigerne Rose og Sarah på mission i Peblinge Sø midt i København.

Rygtet siger, at det mørke vand skulle være hjemsted for Danmarks grådigste rovfisk – gedden. Lystfiskeren Gordon tager de to veninder med ud på vandet for at undersøge, om rygtet taler sandt og finde ud af, om fiskene har taget skade af storbyens forurening.

Men det, der starter som en hyggelig fisketur på cykelbåd, udvikler sig til en dramatisk kamp mod nogle af de allerstørste af søens kæmper.

Du kan se optakten til programmet lige HER!

Første afsnit af Fiskemissionen sendes kl. 18.40 i aften på DR Ultra.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse