Gordon P Henriksen giver tips til put and take fiskeri
Foto: 
Gordon P Henriksen giver tips til put and take fiskeri
Af: max_fisher 29.06.16 21:52:34

FISKEguiden tager dig med på P&T-fiskeri

Det fjerde afsnit af FISKEguiden omhandler Put & Take fiskeri og er netop udkommet. Programmet indeholder masser af fangster og fisketeknik og Gordon kommer bredt rundt om de mest effektive metoder til fiskeri i P&T. Der bliver fortalt om spinnefiskeri med gennemløbsblink, wobler og spinner, og vi får en rigtig fin introduktion til hvorfor P&T søerne er et oplagt sted at komme i gang med fluefiskeriet. Afsnittet om fiskeri med bombardaflåd er særdeles grundigt og der er ingen tvivl om at mange lystfiskeres fangster i Put & Take søen vil stige gevaldigt efter at have set dette afsnit.

Vi ser både undervandsoptagelser og konkrete fiskescener hvor takler, knuder og grej forklares og vises grundigt. Gordons glæde ved fiskeriet er som altid tydelig og smittende. Undervandsscenerne giver nogle rigtig spændende indblik i hvordan både forskellige agn og ikke mindste fiskene opfører sig i forskellige situationer. Put & Take søer er et rigtig godt sted for nye lystfiskere at komme godt i gang, og med hjælp fra dette afsnit  af FISKEguiden, vil alle kunne blive klar til at fiske effektivt allerede fra deres første tur i P&T.

- Niels og jeg har længe gerne ville lave noget om P&T-fiskeri, forklarer Gordon. –I forbindelse med mit arbejde som skribent for Fisk & Fri begyndte jeg at fiske sammen med to dygtige P&T fiskere: Casper Larsen og Preben Degnebolig. Her gik det virkelig op for mig, hvor mange nuancer der er i fiskeriet og hvordan simple små detaljer kan være afgørende succes. De har lært mig en hulens masse, der i den grad har gjort en forskel for mit eget P&T fiskeri, og denne viden har jeg gerne ville givet videre til så mange som muligt. Jeg håber at andre også vil opleve at deres fiskeri forbedres og håber virkelig at folk vil dele og henvise til den, så så mange som mulig kan få glæde af FISKEguiden. Tanken er også at alle P&T søer kan indlejre dette afsnit på deres hjemmeside og dele youtubelinket fra deres facebook osv., og på denne måde hjælpe deres gæster nemt og godt på vej.

Du kan tjekke P&T afsnittet af FISKEguiden her:

https://youtu.be/t8VKmbLAeD8

Niels og Gordon arbejder på højtryk med torsk, makrel og fladfiskeafsnittet af FISKEguiden og disse forventes udgivet i løbet af sommeren. Du kan få det fulde overblik over hvilke afsnit der er udkommet og hvilke er på trapperne på www.fiskeguiden.info

Kommentar