I det nye nummer kan du bl.a. læse om følgende:
Specimenprofilen: Jakob Andersen
Tekst: Lasse og Jeppe Højrup.
Et portræt af den jyske specimenfisker, som kombinerer sin naturafhængighed med passionen for store fisk. Læs med, når Jakob fortæller om specimenfiskeriet i Jylland, enorme sudere og overgangen fra fanatiker til familiefar.
En rimte på 3,8 kg og en suder på 4,6 kg fanget i Jylland lyder umiddelbart som en utopisk drøm taget ud af fantasien på enhver jysk specimenfisker, men ikke desto mindre er disse pragteksemplarer af specimenfisk fanget og genudsat af en og samme lystfisker, Jakob Andersen. Jakob er bosat i Viborg, men har hele Jylland som sit ”jagtrevir” og går heller ikke af vejen for at køre over broerne for at fange store fisk.
Nogle husker måske, hvordan Jakob vandt den daværende Kinetic Cup i 2009 suverænt med fire imponerende førstepladser og hele 37 point ned til andenpladsen. Andre har stiftet bekendtskab med Jakobs fangster og bedrifter på www.jyskspecimen.dk, hvor han jævnligt har lagt rapporter op fra sit fiskeri.
Fiske Avisen kontaktede Jakob over telefonen til en snak om ”de gode gamle dage”, udfordringerne ved at være ferskvandsspecimenfisker i Jylland og hvordan det at deltage i Fiske Avisens specimenkonkurrencer har ført både positive og negative oplevelser med sig.
Guldfeber i Ørredsøen
Af Nicolai Ulrik Hansen.
nuh@fiskeavisen.dk
Den i put and take-søerne så synlige ørred, guldørreden, har haft en succesfuld introduktion til de danske put and take-søer, hvor den mange steder ser ud til at blive en fast del af udsætningen fremover.
Historien om den danske guldørred
Det var dambruger Svend Pape, der omkring midten af 1980´erne kunne præsentere den første guldørred efter 17 års avlsarbejde. Der skulle dog gå adskillige år, før man så de første guldørreder i danske put and take-vande, for guldørreden blev primært brugt til konsum i starten.
Svends oprindelige mål var at fremavle en blå ørred med førsteklasses kødkvalitet, men ørreden, som blev udfaldet af dette arbejde, blev som bekendt ikke blå, men gul/orange. Svend valgte nemlig at avle videre på en guldfarvet variant, som altså ligger til grund for de guldørreder, der udsættes og fanges i danske put and take-søer i dag.
Norgesinfo: Sæsonafslutning
Norway Guide Fishing
Norway Guide Fishings 3. sæson i Nordnorge sluttede 23. september. Hans Hagerup fortæller:
– Sæsonen har været god igen i år. Vi dyrker jo flere slags fiskeri, men jeg vil kort opsummere, hvordan sæsonen er forløbet.
Marts-april
Fiskeriet efter de vandrende stortorsk (skrei) levede fuldt ud op til forventningerne. Det var kanonfiskeri med 10-100 målere på én båd om dagen.
Selvfølgelig var vejret altid en joker, og ofte var det sejt at være ude i de kolde forårsmåneder. Men fiskene var der i hele perioden, og vi var ikke ”indeblæst” i større stil. Vores placering i bunden af fjorden (i Breivikbotn på Sørøya) viste sig at være gunstig, da der var nogenlunde læ fra de fleste vindretninger.
Der blev landet rigtig mange torsk på 20-30 kilo, og største fisk var over 34 kg og blev fanget af Brian Larsen.
Næste forår gentager vi succesen på Sørøya. Bådene er allerede flyttet fra Havøysund til Sørøya og er klar, til skreien kommer igen!
Tunfiskeri a la charterferie
Af Arne Biering.
Med den aflyste hajfisketur i Wales i tankerne sad Christian og jeg forventningsfulde i flyveren på vej mod Zadar i Kroatien. Tre uger tidligere fik jeg med hjælp fra gode venner arrangeret turen uden at vide, hvad vi rejste ned til. Men den gode omtale skabte selvfølgelig store forventninger. Fiskefeber, når den er bedst!
To en halv time senere blev vi hentet i Zadar. Lidt sightseeing i byen og vi kørte til Jezera, udgangspunktet for den kommende uges fiskeri og ferie.
Søndagen oprandt, og meget forventningsfulde gik vi til skibet til den aftalte tid. Fiskefeberen medførte, at vi helt glemte den sydeuropæiske mentalitet, aftalt tid er cirka tid! Til gengæld fik vi tid til at proviantere i den nærliggende butik, mens Vladimir (skipper) købte kasser med friskfangede sardiner og riggede grej til.
Sejladsen gennem øhavet blev brugt til at strække liner. De ca. 50 meter monofil-hovedline og nogle få meter af fletbaglinen slæbte bag båden i 10 minutter, for at ”slette hukommelsen” i linen. Forklaring følger.
Fri af de inderste øer blev der fyret op under de 300 hk under dæk. Efter 40 minutter fiskede vi agnfisk over et undersøisk rev, og 10 hestemakreller svømmede nu rundt i det indbyggede hyttefad.
Yderligere 20 minutters sejlads og vi sejlede rundt mellem en del andre tunbåde.
Vladimirs kalkulering af de andre bådes fiskeri, vind, strøm og stor erfaring – beundringsværdigt og alligevel simpel teknik, når man har set det nogle gange.
Læg dig op i vindsiden foran de andre både (behørig afstand). Læg et spor af forfoder, som er kvarte til halve sardiner, der langsomt daler ned gennem vandet. ”Chumming” kaldes det, og det blev vi rigtig gode til.
Laksesæsonen slut i Sydnorge 15. september
Den 15. september var det slut med laksefiskeriet i de sidste sydnorske elve. Finn Emiliussen havde fornøjelsen af at være ved Mandalselven fra den 4. til den 11. september. Der var ikke sket de store ting rent vandføringsmæssigt, siden vi var der i uge 33. Hele ugen løb elven konstant med en vandføring på mellem 29 og 40 m3/sek. Der havde dog været en flom i den forløbne periode, og det havde lokket mange friske laks op i elven fra havet. De fleste var spurtet videre op i zonerne 3 og 4, hvor der stod rigtig mange laks, som ventede på, at det blev tid for gydning.
Uagtet den lave vandstand kom der fortsat friske, blanke laks ind i elven hver dag, og det var fortrinsvis dem, der blev fanget. Finn fiskede i zonerne 1, 2 og 4. I zone 4 havde han ikke heldet med sig, men det skyldtes, at vandføringen her i hele ugen var på under 40 m3/sek., og så er chancerne for fangst stort set ikke til stede.
De to ture, han havde derop, gav dog et par naturoplevelser, idet han havde besøg ved elven af en ræv, tre rådyr og en elg. Der er også set ulv og los i det vildsomme terræn omkring Kavfossen, men de viste sig dog ikke, medens Finn var der.
Karup Å
Tekst: Jan Snejbjerg, Karup Å Sammenslutningen.
August og september er næsten altid sikre hits, hvis man er ude efter en havørred. I år var ingen undtagelse. I perioder har åen nærmest kogt af fisk, mens den besynderligt nok i andre perioder har virket som "Det døde Hav". At vejr og vind så samtidig har været fra det gavmilde hjørne, har under alle omstændigheder været med til at få folk til åen.
Siden sidst
Som nævnt ovenfor har der virkelig været tale om en måned, hvor der har været tydelig forskel på en god dag og en dårlig dag. Således har jeg selv haft fisketure, hvor jeg på nogle timer alene på gode strækninger overhovedet ikke så eller mærkede fisk, for så et par dage efter at opleve gentagne kontakter og samtidig også fisk på land. Hvad forklaringen er, kan der kun gisnes om, men et er sikkert – der er mange fisk i åen! Også på de døde dage.
Ligeledes har perioden også båret præg af, at der er blevet skåret grøde. Således har det været umuligt at fiske flere dage, siden grødeskæringen startede i uge 35. Der var en periode i slutningen af august og begyndelsen af september, hvor der blev fanget godt med fisk. Flere af fiskene var fisk i ganske god størrelse med et par stykker på knap 10 kg.
Samt meget, meget mere! Køb Fiske Avisens hos din grejhandler, bladkiosk, Føtex og Bilka eller her på siden, hvis du ikke allerede har et abonnement.
