find forsikring
storrygeren_ferie_for_alle

Feriemesse går op i røg

Storrygeren fra DR2 kommer på Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, i Herning Messecenter.

Lørdag d. 23. og søndag d. 24. februar kommer lystfiskeren Gordon P. Henriksen og rygeren Jan Gildam på den store scene i Danmarkshallen på feriemessen. Deres Storrygerforedrag byder på unikke historier fra deres fiske- og rygeture rundt omkring i hele Danmark. Der vil blive vist udvalgte klip fra programmerne på DR2, og Jan og Gordon fortæller en masse sjove historier om alt det, der også foregik på deres ture, også det som seerne måske ikke lige blev indviet i. Det er nemlig ikke så få ting, der kan gå galt, når man har med uforudsigelige kræfter som fisk og ild at gøre!

Jan har selvfølgelig slæbt sin kuffert og en hel del røgudstyr med, og på scenen her giver han en masse gode fifs til dem, der gerne vil i gang med at ryge selv. Det handler om alt fra kuglegrills og grillstartere til papkasser og avishatte. Og mon ikke også de to fyrer op i en lille ryger på selve scenen. – Og hvis røgalarmen går i gang, og hele messen skal evakueres, ja så ved du hvem du kan give skylden…

Foredraget finder sted på scenen i Danmarkshallen lørdag kl. 13.00 og 17.00, samt søndag kl. 12.00 og 14.00.

Se mere her.

http://www.ferieforalle.dk/Ferie-for-Alle/Bes%C3%B8gsinfo/Aktiviteter/Danmarksscenen/Storrygeren.aspx

Ud over foredragene vil der være mulighed for at hilse på Jan og Gordon på Bornholmerstanden, hvor de to storrygere holder til noget af tiden- Nærmere bestemt: Lørdag: 11 og 15 og søndag: 12.30 og 14.30.

Her kan du få gode fiskefifs fra Gordon og lokke en masse rygetips ud af Jan. De to byder også gerne på en lille bornholmsk ”snackryger” og en tår øl fra Svaneke Bryghus. 

Se mere om Storrygeren og se eller gense programmerne på www.dr.dk/storrygeren

”Ferie for Alle” er Skandinaviens største feriemesse for forbrugere og har siden 1997 fundet sted hvert år i uge 8. Der er 5 hovedområder på messen – Danmark, Udland, Camping, Dansk Golfshow og Udeliv – og det samlede udstillingsareal er på 62.000 m2.

Se mere om feriemessen i Herning her. http://www.ferieforalle.dk/

 

Rapala Glidin’ Rap 6-pack Jerkbait – Spar kr. 511,- TILBUD 258,-
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse