I slutningen af marts slog vejret om og den knagende kulde blev afløst af egentlige forårstemperaturer.
Båden var endnu ikke helt klar, men der skulle fiskes alligevel, så blikket blev rettet mod vore søer, hvor isen langsomt men sikkert slap sit dødelige greb, der som bekendt har kostet tusindvis af fisk i alle størrelser livet.
Her på den første dag i april blev mine gamle forholdsvis ubrugte waders smidt i bilen og turen gik til Danmarks største sø: Arresø, hvor isen flere steder havde sluppet sit greb langs kanterne, så der var opstået større og mindre åbne områder, hvor der måske kunne fiskes lidt efter søens store sandartbestand. Gedderne er som bekendt fredet i april og på grund af søens ringe sigtbarhed, der dog var væsentligt bedre end normalt, skulle dagen bruges på lidt søkystfiskeri efter sandart.
Bevæbnet med en let og smækker kastestang og et lille multihjul fyldt med fletline samt en lille æske med Bomber, Hi-lo, Rapala og andre gode sandartwoblere traskede jeg ud gennem sivene i en lavvandet bugt i søens nordlige ende.
Allerede på vej ud gennem sivene lød der nogle kraftige plask fra det åbne stykke vand foran sivene og optimismen steg et par grader over dagens i forvejen nogenlunde behagelige forårstemperatur.
Vel ude på kasteafstand af de højlydte plask, begyndte jeg at kaste i retning af plaskene. I begyndelsen var kastene lidt for korte, men efterhånden som den værste vinterrust blev fisket ud af kroppen, blev kastene længere og længere og ramte forholdsvis præcist.
Da samtlige plasticwoblere havde været en tur i vandet, faldt mit blik på en gammel træwobler af mærket ”Heddon Wamp” med nogle flotte udstående glasøjne og 3 forholdsvis skarpe 3-kroge.
Selvom wobleren sikkert havde mere end 50 år på bagen, gik den glimrende i vandet og da den landede i nærheden af et af plaskene, blev den uden større dikkedarer eller betænkeligheder ædt og en spændende fight begyndte.
Længe bølgede kampen frem og tilbage i det lave vand, men til sidst måtte den dog overgive sig og det viste sig at være en stor flot han bæver på lige godt 20 kg., der havde ædt træwobleren.
Den var kroget helt perfekt i den lille sorte snude, og selvom det var lidt besværligt at få den ud af fangstnettet, endte den dog på land, hvor de flotte tænder blev beundret.
Det blev ikke til mere fiskeri i dag, men røger bæverkølle smager også væsentligt bedre end sandart..
