find forsikring
sage_redington_logo

Fairpoint Outdoors overtager Sage og Redington-forhandling

Den danske producent og distributør Fairpoint Outdoors A/S overtager forhandlingen af Sage og Redington i Skandinavien fra 1. august i år.

Fairpoint har i forvejen RIO brandet i porteføljen og tilføjelsen af Sage og Redington er et drømmematch.

– Salgspotentialet og synergien i disse tre brands fra Far Banks Enterprises er åbenlys, fortæller Fairpoints Product Manager Thomas Sanotra.

– Det er næsten nødvendigt at fortælle, at Sage er verdens førende brand inden for fluehjul og fluestænger. Der er et kæmpe potentiale i Skandinavien og flere af de nye produkter, der introduceres til 2013-14 sæsonen passer perfekt til det skandinaviske marked.

– Hvad angår Redington, så er mærket kendt i Skandinavien, men endnu ikke fuldt etableret, fortæller Thomas og fortsætter:

– I Nordamerika er Redington et af de hurtigste voksende fluebrands i mellemklassen og op. Blandt produkterne er nogle virkeligt fremragende flue-combosæt og sublime waders. Vi glæder os til at repræsentere Redington på det skandinaviske marked, og er sikker på at den samme positive udvikling vil finde sted her.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse