find forsikring
lasse_hagebro

En stor ener er gået bort

En af de store mænd ved Karup Å, Lasse Hagebro, er desværre gået bort. 

Lasse var om nogen en ener og en original, en mand med sine meningers mod, og en lyst og vilje til at føre sine idéer ud i livet. Han var svær at sætte ord på, men Nils Mogensen Svalebøg og Jan Møller Jensen har skrevet et smukt minde ord, der rummer alt det som Lasse var. Vi har fået lov at bringe deres ord her – de fanger essensen af Lasse – æret være hans minde! 

Et trist budskab, er modtaget med stor sorg.
Lars Mikaelsen, også kendt som Lasse Hagebro fra Karup Å, er ikke mere. Han er pludselig gået bort.
Lasse vil være kendt af de fleste jyske lystfiskere, som en lun original, en ildsjæl, en vennesjæl, filur og debattør.

Lasse havde sin egen mening om mange ting, og var ikke bange for at sige den. Hans indsigt i natur, fiskeri og fiskenes liv var enestående. Selvstudier og erfaringer havde gjort ham til en vidende mand, altid på jagt efter svar på videnskabelige spørgsmål om stort og småt – mest om fisk.

For fiskene, havørrederne i Karup Å og laksene i Skjern Å, stod hans hjerte særlig nær. Åen og fiskene havde givet ham mange gode oplevelser, og han ville gerne give noget tilbage. Lasse arbejdede for at ophjælpe fiskebestandene og eksperimenterede i mange år med at bygge rugekasser.

Sammen med Knud H. Pedersen og lodsejerkoner fra Karup Å, dannede han Logen til Havørredens Ve og Vel. Fagkundskaben gik ikke uden videre ind for ideen med rugekasserne, men Lasse og Knud fandt på råd. Undervisningsministeriet blev søgt og gav tilladelse til, at projekter med rugekasser kunne anvendes til undervisningsbrug.

Mange tusinde små havørreder og laks er klækket i Lasses rugekasser, og mange børn og unge mennesker har fået et spændende indblik i et af naturens vidundere ved at følge projekterne.

Lasse var stolt den dag den etablerede videnskab, DTU, endelig fik øjnene op for rugekasserne og Danmarks Center for Vildlaks bestilte en antal rugekasser til forskning.

En sindrigt system med lange rør til udlægning af gydegrus fik Lasse også opfundet. Slut med skovl, trillebør og ømme rygge. Hurtigt og nemt kunne gruset lægges ud med rørsystemet.

Ikke alle delte altid Lasses mening – men der stod stor respekt om den karismatiske mand, der færdedes lige godt blandt lystfiskere og lodsejere og blandt småfolk og velhavere.

Den gamle pensionerede elektriker og borebisse, boede ved Sejbækken ved Karup Å. Her var hans verden og de nære ting, han holdt så meget af: rådyret, odderen, havørreden i bækken, isfuglen og ræveungen, der spiste frikadeller og is af hånden.
Det hændte Lasse tog imod invitationer om besøg, men han glemte aldrig, hvem han var, og hvor han kom fra. Da den fornemme Izaak Walton Klub i København således inviterede ham til holde foredrag, sagde han ikke nej – men han tog til København i sine gamle træsko med halm i, som han stillede uden for døren.

Lasse var aldrig bange for at stille op, hvis han kunne formidle sin viden eller glæde ligesindede. I Lystfiskerforeningen af 1926 holdt han foredrag og fremviste rugekasser og holdt foredrag på Skjern Å Lystfiskerfestivalen i Skarrild.

På Facebook fortalte Lasse om sin verden, satte skibe i søen og debatterede ivrigt. Han beherskede mediet og en stor skare fulgte med i de emner Lasse bragte på bane og som ivrigt blev kommenteret. – Og det var netop Lasses mening – at folk skulle involvere sig og tage stilling.
Lune manglede Lasse ikke. Han holdt af sjov og ironi. For nogle år siden skrev han en lille bog, om sit lystfiskerliv, Lasses Bog om Lystfiskeri og små historier, hedder den. Forordet starter således:
– Hvis du tager dig selv meget højtidelig, skal du nok ikke læse denne bog.

Lasse tog aldrig sig selv højtidelig. Han havde fanget mange og store fisk, den største en havørred på 12 kilo. 

Lasse havde fanget, de fisk han skulle fange – for han var en god lystfisker. Sidst i sin bog skriver han:
– Det er ikke så slemt at cykle op ad bakken, når du skal hjem, hvis du har en fisk hængende på ryggen.

På cykel og med en gammel bør på hovedet færdedes Lasse hjemmevant. Sådan kender vi ham, og sådan vil vi huske ham.

Et hjertevarmt og stort menneske på mange områder har forladt os. Æret være hans minde.

Nils Mogensen Svalebøg og Jan Møller Jensen

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse