tabel-vandsystemer

DTU Aqua undersøger ørredbestande i efteråret 2020

I løbet af efteråret 2020 foretager DTU Aqua i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger undersøgelser af ørredbestandene i udvalgte vandløbsområder.
DTU Aqua undersøger i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger ørredbestandene rundt om i Danmark for at kunne lave en plan for fiskepleje over de vigtige ørredvandløb i et vandsystem. Undersøgelser bliver foretaget hvert år, mens planerne bliver revideret med nye undersøgelser cirka hvert 8. år. Det skriver fiskepleje.dk.

Her kommer undersøgelserne til at foregå

tabel vandsystemer

Når forskerne fra DTU Aqua har gennemført undersøgelserne, skal der behandles data og udarbejdes planer for fiskepleje. Planerne er klar til offentliggørelse inden sommerferien 2021, og bliver sendt direkte til kommuner og lystfiskerforeninger, der har været berørte af undersøgelserne. Planerne bliver også offentliggjort på fiskepleje.dk.

66 rapporter danner rammen om planer for danske vandsystemer
”Planer for fiskepleje” består af i alt 66 rapporter med data om alle vandsystemer i Danmark. Planerne beskriver ørredbestanden og forekomsten af andre fiskearter i de undersøgte vandløb. Meningen med planerne er, at de skal fortælle, hvorvidt der er behov for at udsætte ørredyngel samt hvilke tiltag der på sigt kan genskabe selvproducerende ørredbestande.

Miljøstyrelsen bruger desuden også de indsamlede data til at vurdere fiskebestandene i statens vandområdeplaner.
I 2011 ændrede planerne navn fra ”Udsætningsplaner” til ”Planer for fiskepleje” som en understregelse af, at bestandene og naturen bliver bedre, når ørredens gyde- og opvækstområder bliver genskabt frem for at sætte fisk ud de steder, hvor gydeområderne er blevet ødelagt.

Ørredyngel bliver ikke udsat i 2020
Der bliver ikke udsat ørredyngel det år, hvor planen for de enkelte vandsystemer bliver fornyet. Grunden er at det er det naturligt producerede ørredyngel, som er interessant at undersøge. Det indikerer nemlig, hvor godt bestanden klarer sig. Derudover er det desuden ikke nemt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel.
Lystforeningerne i de vandløb, der bliver undersøgt, skal derfor ikke sætte ørredyngel ud i 2020.

Praktiske informationer om udsætning og en detaljeret forløbsbeskrivelse er sendt til Miljøstyrelsen, kommuner og udsætningsforeninger.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse