find forsikring
blue-zulu

DM i fluebinding 2011

DM i fluebinding har efterhånden eksisteret i en længere årrække. I 2011 er det 18. gang DM i fluebinding afholdes, og den endelige finale afholdes i weekenden 26. + 27. marts 2011 i Kolding. Men inden man kommer så langt, afholdes der en kvalifikationsrunde, hvor alle, der har lyst, kan deltage. Det kræver blot, at man binder seks fluer – to stk. af hver i de nedenfor nævnte mønstre – og så indsender dem til Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten. Fluerne skal være Sportsfiskerforbundet i hænde senest mandag den 14. februar 2011.

Herefter vil der blive udtaget 20 seniorer og 20 juniorer (juniorer må ikke være fyldt 19 år den 26. marts 2011) til den endelige finale, som afholdes i forbindelse med FFFD’s Fly Festival i Kolding. Under denne finale stiller The Fly Co bindematerialer til rådighed.

Der er naturligvis en flot præmierække til vinderne. Den endelige præmieliste forelå ikke ved redaktionens slutning, men Fiske Avisen er orienteret om, at der bliver en flot præmieliste med præmier fra bl.a. Vision, The Fly Co, FFFD, Wright & McGill, Danmarks Sportsfiskerforbund og flere andre.
De tre mønstre, der skal bindes til kvalifikationsrunden, er:

Gruppe 1 – Imitationer: ”Elk hair Caddis”.
Kilde: ”Tying Dry Flies” (Third edition), Randall Kaufmann (side 130).
Bindevejledning:
Krog: Tørfluekrog str. 10 (valgfri).
Tråd: Lys brun eller “tan”.
Rib: Fin guld wire eller fin oval guldtinsel.
Krop: Hareøre dubbing (natur).
Vinge: Fine lyse hjorte kropshår ”Elk hair”.
Bemærk her, at fluen kan bindes både med og uden kropshackle. I bindeopskriften er der ikke anvist kropshackle, men det vejledende foto viser en flue med kropshackle. Dommerne vil acceptere begge versioner på lige fod.

Gruppe 2 – Havørred / laks: ”Cullman’s choice”.
Kilde: ”Tying and Fishing the Riffling Hitch”, Art Lee (side 80).
Bindevejledning:
Krog: Laksekrog str. 2 (valgfri).
Tråd: Sort.
Tag: Fin oval sølvtinsel.
Rip: Medium oval sølvtinsel.
Krop: Fluorescerende æblegrøn floss.
Hackle: Hvid hane-hackle.
Vinge: Sort egern med en guldfasan topping over til slut.
Hoved: Bindetråden (lakeres).

Gruppe 3 – Allround: ”Blue Zulu”.
Kilde: ”Farlige Havørred Fluer”, Jan Grünwald (side 65).
Bindevejledning:
Krog: Vådfluekrog str. 6 (valgfri).
Tråd: Sort.
Hale: Rødt uldgarn.
Krop: Sort uld.
Rib: Oval sølvtinsel.
Kropshackle: Blå hane-hackle.
Fronthackle: Blå hane-hackle.
Hoved: Bindetråden (lakeres).

Bemærk: Det er bindevejledningerne, der er gældende. Billedet er kun vejledende.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse