find forsikring
aalestrup_havorred_elev

Det tegner godt i Aalestrup

Inden året gik i gang, var den ene af fiskelærerne fra Aalestrup Naturefterskole ved åen med et par af sidste års elever, der også skal gå på skolen i indeværende år.

Vi fiskede et godt stykke af, da vi ser en fin fisk ringe. Claus er hurtig til at rigge om til orm og fanger en fin bækørred. I andet kast fisker han et af de absolut giftigste sving i åen, da ormen bliver bremset og små nøk afslører, at der er liv i den anden ende. I tilslaget flekser stangen helt i bund og en blank side viser sig i dybet. En fed fight ender med sikker landing og en flot fisk på 67 cm og 3,5 kg må bide i græsset.

Da den værste rysten har lagt sig bliver Claus opfordret til at tage et kast mere i svinget. Med friske skæl på handen kaster Claus igen. Stortset samme sted stoppes ormen og små nøk viser sig i stangspidsen. Tre gange giver Claus tilslag til fisken, men den slipper med en mundfuld regnorm. Senere lander vi en mindre havørred, der hurtigt får friheden igen.
Stilen for fiskelinien 12/13 er lagt.

Følge med på www.fiskelinien.dk og se hvordan det går eleverne efter skolestart.

Det bliver vådt og slimet!
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse