Carsten Faber har skrevet et indlæg til debatten om et evt. forbud mod brug af levende agnfisk.
Sjældent har et emne skabt så meget røre i vores lille fiskedam, og dette ikke uden grund. Set udefra kan det forekomme ganske barbarisk, at anvende en levende fisk til at fange en anden fisk med, men for brugere af levende agnsfisk, tegner der sig formodentligt et noget andet billede.
Men uanset synspunkt, er debatten væsentlig, da det forpligter at sidde med den magt og det ansvar, som vi som mennesker gør.
Men inden vi kammer over med vores følelser, så lad os tage et lille kig på sagen. Forskerne har gennem tiden forsøgt at påvise, eller afvise, fisk’s evne til at føle smerter, eller noget vi kunne bestemme som smerte, uden der på nogen måde, er kommet en afklaring ud af dette. En afklaring der ellers ville have givet os, noget solidt at støtte sig op af.
Man henviser flere steder til en undersøgelse, hvor bla ørreder fik sprøjtet bigift ind i læberne. Dette afstedkom at fiskene for nogens vedkommende, fik en lidt rokkende bevægelse, og at nogen af fiskene gnubbede munden op af beholderens sider. Et andet adfærdsmønster var at fiskene "trak vejret hurtigere" end normalt. En adfærd man kunne sidestille men følelsen af ubehag.
Jeg er ikke fysiolog, men undres dog ikke over dette forsøgs resultater. Jeg undres dog meget over, og mener det er noget nær totalt forfejlet, at forbyde fiskeri med levende agn, fordi fisk reagere på bigift injiceret i deres læber.
Jeg har nu fisket i tæt ved 40 år, og er aldrig stødt på en lystfisker udstyret med kanyler og sprøjter, og ej heller hørt om bare en, der anvendte bigift, endsige andre gifte injiceret i deres agnsfisk.
Ved geddefiskeri monteres krogene oftes i fiskens ryg, lige under rygfinnen. Andre steder til montagen af krogen, kan selvfølgelig også forekomme.
Vi fisker jævnligt med agnsfisken under et flåd, der holder agnsfisken fri fra bunden, eller i en bestemt fiskedybde. Ligger vi stille svømmer agnsfisken stille og roligt rundt, og ror vi " følger den med". Det interessante ved dette er, at agnsfisken godt kan prøve at komme længere ned, når den holdes oppe af flåddet. Sætter man derimod kun en krog i agnsfisken, uden hverken line eller flåd, og sætter den efterfølgende i dammen, eller et andet bassin, ja så svømmer den rundt som intet var hændt, dette selvom der er monteret en eller flere kroge i den, havdenten det er i ryg eller mund. Den gnubber ikke hverken ryg eller munddele, mod hverken sider af dammen, bassinet, sten eller planter, den svømmer, helt naturligt omkring, som om alt var i den skønneste orden, tilsyneladende fuldstændig upåvirket af krogen i dens krop.
Kunne man se på fiskens adfærd, at den ved at have krog/kroge i sig, opførte sig mærkbart afvigende normal adfærd, så ville jeg finde det værd at overveje et forbud. Men et forbud mod brugen af levende agnsfisk, underbygget af et forsøg med injiceret bigift, det finder jeg meget besynderligt, grænsende til det tåbelige.
Skulle der iværksættes en relevant undersøgelse, der kunne drages brugbare konklusioner af, så lad os genoptage debatten, men med dette hårtynde grundlag dette forbudsforslag bygger på, så håber jeg på fornuften kommer til at sejre, i stedet for tyndbenet signalpolitik. Nej lad os tage debatten, når vi har det rigtige grundlag til at gøre det!
Som tidligere nævnt indebærer det et stort ansvar at være i toppen af fødekæden, og det er ikke et ansvar vi bør tage let på. Der er mange områder der bør og kan tages fat på, områder der ville give meget mere mening, og være af meget større betydning. Ingen nævnt ingen glemt,, men nok er der.
Mvh
Carsten Faber
dr.faber@tdcadsl.dk
+ 45 20439143
Lystfisker gennem næsten 40 år.
Brancheansat gennem 30 år.
