find forsikring
gordon_p_henriksen_kingfisher_nationalgeographic

Dansker med i nyt internationalt fiskeprogram

Gordon, som du muligvis kender fra adskillige fiskeartikler, Storrygeren på DR2 eller Niels Vestergaards Pike Secrets DVD’er, er blevet udvalgt til at repræsentere Danmark i den nye programserie ”King Fishers”, hvor lande og lystfiskere dyster mod hinanden.

Lystfiskerne konkurrerer ikke blot om at udfiske to andre konkurrenter, men også om at arrangere den ultimative fisketur og ”after fishing”-event i deres eget land. Her giver fiskerne efterfølgende hinanden point for hvor stor en oplevelse, det har været. Således kommer Gordon på prøve i to fremmede fiskeformer, og viser sit værd som vært her i Danmark.

– Det har været en kæmpe oplevelse at medvirke i dette program. Vi har alle tre kæmpet med alt hvad vi har, både når det gælder om at fiske igennem, men også for at arrangere den ultimative tur. Jeg håber danske lystfiskere kan være stolte over min præstation for Danmark, udtaler Gordon P. Henriksen.

I det nordiske afsnit af ”King Fishers” har  Gordon været i Norge og dyste mod Raymond Halland, der er både Verdens- og Europamester i torskefiskeri, og på en tur til Konnevesi, Finland med den finske fluefisker og skuespillerstjerne Jesper Pääkkönen.

I Danmark inviterer Gordon på sit favoritfiskeri, og turen går selvfølgelig til Møn, hvor de jagter store brakvandsgedder i det spritklare og lave vand. Efterfølgende byder Gordon på mad og drinks i sin hjemmebyggede ”Beach Bar” med havudsigt og en masse lokale specialiteter – og en anelse røg…

Gordon har ikke kun benyttet sin medvirken til at vise sin kunnen som lystfisker og vært, men også på at sætte fokus på de fisk som han kære så meget om.

– Ud over det store eventyr som rejsen har været, er jeg personligt rigtig glad for muligheden for at sætte stort fokus på brakvandsgedderne, og på denne måde skabe opmærksomhed omkring, hvor vigtigt det er, at vi værner om disse unikke men skrøbelige bestande. Derudover har jeg fået to nye herlige fiskekammerater, og vi har allerede gang i planlægningen af flere fisketure, hvor vi ser frem til at fiske uden presset fra konkurrencer og kameraer, slutter Gordon

Hvordan det hele går og om Gordon vinder eller ej, kan du i oktober måned på National Geographic Channel. Programmet fra Norden vil blive vist som det første i rækken af i alt ti episoder, hvor seerne hver uge inviteres på eventyrlige, underholdende og udfordrende fisketure over hele kloden. Målet er at afgøre hver der er de ultimative ”King Fishers".
 
King Fisher har premiere på National Geographic Channel i oktober i år.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse