find forsikring
thyboron_saltvands_put_and_take

Danmarks første rigtige Saltvands Put and Take

I dag torsdag åbner Danmarks første rigtige saltvands Put and Take. Dermed bliver det for første gang i Danmark muligt at fange torsk, rødspætter, pighvar, sej og mange andre saltvandsarter i en indhegnet del af Thyborøn Kanal.


Ideen med etablering af et saltvands put and take har været 10 år undervejs, og har krævet tilladelse fra mange forskellige instanser. Projektet har været i høring hos  Danmarks Sportsfiskerforbund, Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen, DTU Aqua og mange flere. Nu er  alle tilladelser på plads, der er banket pæle i havbunden, opsat net og udsat fisk i indhegningen.

Der er lavet aftaler med en række fiskere på Thyborøn Havn om levering af levende fisk. Hvilke fiskearter der er udsættes kommer an på årstiden, og dermed kommer fiskeriet til at ligne helt naturlige forhold. Når det så samtidig foregår fra en sandstrand eller en stensætning kan det ikke blive mere naturligt.

Størrelsen af de udsatte fisk vil være varierende, og der er mulighed for at fange rigtig store fisk. Eksempelvis er Pighvarrer på 3-4 kg  og sej på 4-5 kg  normalt noget man skal ud på havet for at fange, men her er chancen der, mens man har fast grund under fødderne.

Thyborøn saltvands Put and Take håber løbende at få tilsendt fotos af fangsterne til deres hjemmeside, hvor man også kan følge hvilke arter der er sat ud i indhegningen

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse