Fishing Zealand og en række foreninger og lystfiskere er nu gået sammen for at sikre bæredygtigt lystfiskeri på tre arter af rovfisk: gedder, aborre og sandart. Det skriver Gordon P. Henriksen i et blog-indlæg på Fishing Zealand.
Sjælland har et fantastisk søfiskeri, som vi er mange der nyder godt af. Men det er også meget sårbart, bl.a. over for garnfiskeri, forurening og for højt et fisketryk fra lystfiskere. Fishing Zealand arbejder for at begrænse den negative effekt af alle disse faktorer, men vi lystfiskere påtager os gerne vores del af ansvaret. Det er en helt naturlig ting for lystfiskere og hjemtage en del af deres fangst til måltider, men det SKAL foregå på en bæredygtig måde.
Det vil Fishing Zealand og en lang række samarbejdspartnere gerne sikre på Sjælland ved at indføre et sæt frivillige anbefalinger med bæredygtige begrænsninger, som giver plads til lystfiskere at hjemtage fisk til spisning – men sikrer fremtidige bestande bedst muligt.
Vi lystfiskere viser at vi gerne går forrest, ved at vedtage dette nye frivillige forslag, der skal sikre et bedre fiskeri i de sjællandske vande.
Forslaget er udviklet af undertegnede samt fiskeguide og biologassistent Marcus Krag i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og flere foreninger på Sjælland. DTU Aqua har været en værdsat sparringpartner undervejs.
Enkelte foreninger har efter diskussioner på bestyrelsesmøder og indført frivillige restriktioner i form af såkaldte ”vinduesmål” og eller ”fangstbegrænsninger” på rovfisk i deres søer. Fishing Zealand vil gerne fremme denne proces med enslydende anbefalinger som alle foreninger kan indføre.
Fangstbegrænsninger eller ”Bag limits” som det kaldes på engelsk sætter begrænsninger på hvor mange individer af hver art der må hjemtages per person pr. dag og vinduesmål bidrager ikke blot med et mindstemål, men også et maksimal således at de største individer også genudsættes.
De store individer er ikke blot de sjoveste at fange. De producerer generelt langt flere og større æg end mindre fra samme art. Det yngel, der klækker fra store æg, har også langt bedre overlevelseschancer end de, der kommer fra mindre æg. Derudover er flere arter også fleregangsgydere, hvis de får mulighed for det. Det er også tænkeligt, at de største individer har gode gener, som har sikret det enkelte individ en lang overlevelse og dermed gener, vi gerne ser gå videre i fremtidige bestande.
