PEDRO om op- og nedture på den atlantiske laksescene i 2013.
Atter et år er gået på den atlantiske laksescene. Et år, som kastede meget sorte skygger over sportsfiskeriet efter atlanterhavslaksen Salmo salar. 2013 var et år med mange nedture og desværre alt for få opture. Vejret omkring de nordatlantiske lande har altid en betydelig rolle i årets fiskeri. Og 2013-sæsonen var bestemt ikke med os laksefiskere. En hård vinter, der forsinkede og delvis ødelagde det tidlige fiskeri i Skotland, og en varm tør sommer over det meste af Nordvesteuropa er ikke ligefrem et drømmescenarie.
Ser man på det nordiske sportsfiskeri efter laks, bortset fra Danmark, så er det desværre for nedadgående. Både svenskerne og normændene har store problemer med at forvalte den naturrigdom, som laksen udgør.
I Skotland har det kystnære netfiskeri mange steder været lagt i mølposen, men er nu taget op igen til stor fortrydelse for mange. Og netop det skotske kystnære netfiskeri efter laks trækker spor til andre steder i vores globale verden.
Laksefiskeriet i Danmark er omtalt særskilt i avisen, men hvad angår rigsfællesskabet er det desværre uundgåeligt at nævne Grønland, som netop på grund af det kystnære skotske netfiskeri har besluttet at forhøje deres hjemlige kvote fra 20 til 55 tons. Stik imod alle anbefalinger fra NASCO (North Atlantic Salmon Comitee) om, at kommercielt laksefiskeri kun skal foregå nær eller i de respektive laksefloder, så man på videnskabelig basis kan styre antallet af fangne laks og få et bæredygtigt fiskeri. Grønlænderne kan jo på ingen måde vide, hvor de laks, de fanger, stammer fra, og om man tolder alt for hårdt på visse floders laksestamme. En del af atlanterhavslaksene ved Grønland stammer formodentlig fra USA og Canada, og det undrer mig meget, at de ikke har protesteret voldsomt.
Tal og statistikker
Det bør bemærkes, at en del af de tal og statistikker, der bruges i det følgende, er foreløbige tal, men som regel meget tæt på det endelige. Der kan være små variationer i statistikkerne, men de bliver bedre og mere nøjagtige år for år. Bemærk også i forhold til tidligere, at tallene ofte angives i antal fangne laks i stedet for i volumen (vægt i tons). Antal har været brugt på De Britiske Øer i masser af år og er mere entydigt end volumen, der jo er et produkt af vægt og antal.
Hvad der kan nærmest chokere en, er hvor få laks, der fanges i selv kendte norske lakseelve sammenlignet med Skotland. En hel del lakseelve i Norge ligger på bare mellem 1.000 og 2.000 laks, medens de kendte floder i Skotland som Spey, Dee, Tay og Tweed ligger på ca. 5.000 til 10.000 laks pr. år. Noget at tænke over – særligt når man kender det lave stangtryk i Skotland.
Læs hele Pedros artikel i Fiske Avisens januar-udgave, der kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller i abonnement her på siden.
