– en anmodning om hjælp til at indsamle lever fra store torsk.
BAGGRUND: Tilgangen til forvaltningen af havenes kommercielt udnyttede fiskebestande har undergået et skift fra en enkelt-arts-tilgang til en mere holistisk økosystem-baseret tilgang. Men på trods af det indlysende i at betragte fiskebestandene som en del af et økosystem, så vil økosystem-tilgangen kun sejre, hvis vi formår at identificere og forstå de styrende elementer. I havene bliver det meste af den energi, som produceres af foto-syntetiserende alger kanaliseret til toppen af fødekæden (havpattedyr, fugle og større fisk), via et relativt lille antal fiskearter, nemlig de små ”byttefisk” såsom sild, brisling, ansjoser og sardiner. Byttefisk forekommer i enorme antal, men de er på ingen måde fordelt homogent i tid og rum, hvilket skyldes at disse fisk ofte migrerer over store afstande, f.eks. mellem spisekamrene og deres overvintringsområder og gydepladser. Ydermere varierer fedtindholdet og dermed deres fødemæssige kvalitet ofte kolossalt henover året. Netop derfor har de dyr, som spiser byttefiskene, kun tilgang til denne fedtholdige og talrige fødekilde i korte perioder ad gangen.
HVAD LAVER JEG: Vi ved i dag kun ganske lidt om den faktiske betydning af dette ædegildefænomen og byttefiskenes næringsværdi i forhold til andre føde-emner. Med udgangspunkt i et casestudy omhandlende torskepopulationen i Øresund og migrerende sild (som passerer gennem Øresund om efteråret), ønsker jeg at foretage et dybdeborende studie af den økologiske betydning af denne type kortvarige ædegilder.
HVORFOR LEVEREN? Det forholder sig således at torsk lagrer overskydende energi i leveren (til forskel fra f.eks. laksefisk). De bruger simpelthen leveren til at gemme energi til perioder, hvor der er langt imellem fødeemner eller hvor torskens opmærksomhed er rettet mod gydningen. For eksempel har forskere påvist en sammenhæng mellem leverens størrelse og antallet af æg som huntorsken gyder. Når man vil forstå sildens betydning for torsken, er leveren derfor et godt sted at starte. En fed lever her i den tidlige vinter indikere at fisken har haft adgang til store mængder føde eller meget fed kost, såsom silden, der ankommer i sept/okt i Øresund efter at have spist lyskrebs og store fede vandlopper i Skagerrak/Nordsøen hele sommeren. Udover at leverens fedt% er interessant vil sammensætningen af fedtsyre-typer kun afsløre i hvilket omfang torsken har spist af de migrerende sild.
ANMODNING OM HJÆLP TIL AT SKAFFE TORSKELEVER: Jeg har ikke haft problemer med at skaffe torsk op til 3 kg, men torsk over 3 kg har vist sig at være svære at få fat på. Jeg henvender mig derfor nu til de lystfiskere, som fisker torsk i Øresund nu og i de kommende par måneder, og som er i stand til at lokalisere og fange de store torsk (3-8 kg). Alt hvad jeg behøver, er: længde og vægt på fisken og så dens lever (hele leveren). Jeg har bøtter der velegnede til at opbevare leveren i under nedfrysningen, så den ikke splatter helt ud. Jeg modtager selvfølgelig også hele fisk (gerne friske), og/eller jeg kan tage med om bord.
(mail: mikael.van_deurs@biol.lu.se mobil: 51369380).
Projektet er støttet af: Det Frie Forskningsråd, bevillings-ID: DFF – 4002-00114 og foregår på Lunds Universitet i Sverige.
